0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Tre mesterskabsdage i Sverige venter 27 mand stor landsholdsgruppe

02-12-2021

Otte seniorer og 19 juniorer repræsenterer Danmark ved de nordiske mesterskaber.

Af: Klaus Bach Christensen

I november sluttede kvalifikationen til årets nordiske mesterskaber på kortbane, og efter kvalifikationsperioden blev de kvalificerede senior- og juniorsvømmere udtaget. Landsholdsgruppen består af i alt 27 svømmere, og de rejser i morgen mod den svenske by Upplands Väsby, hvor de nordiske mesterskaber afholdes fra den 3.-5. december.

 

Seks trænere er udtaget til at coache svømmerne i løbet af de kommende mesterskabsdage. I spidsen for trænerteamet er talentansvarlig i Dansk Svømmeunion, Thomas Stub, og han siger.

 

"Blandt trænerne har vi et rigtig godt miks af erfarne og talentfulde, hvilket forhåbentlig giver anledning til inspirationsrige snakke og tilvejebringer ny viden til værdi for trænerne, svømmerne og deres performance. For både junior- og seniorsvømmerne gælder det, at de skal præstere bedre, end de gjorde, da de kvalificerede sig. Svømmere i denne aldersgruppe skal være ærgerrige efter at udvikle sig, så jeg er spændt på at se, hvordan svømmerne har brugt tiden efter deres kvalifikationer på at forberede sig bedst muligt til de spændende konkurrencer".

 

De juniorer, som endnu ikke har kvalificeret sig til Euro Meet 2022, har fortsat mulighed for at kvalificere sig til juniorlandsholdsaktiviteten. Det kræver, at de forbedrer sig i mindst én af de discipliner, hvor de svømmede under kravtiderne til nordiske mesterskaber ved DM junior 2021.

 

For seniorerne handler det om at høste international mesterskabserfaring og tage de næste skridt mod svømmeunionens seniorlandsholdsgrupper. Om de deltagende seniorer skal siges, at de alle er udtaget blandt de to yngste seniorårgange.

 

Den danske trænerstab ved nordiske mesterskaber

  • Kasper Linddal, Gentofte Svømmeklub (junior)
  • Thomas Lund, KVIK Kastrup (junior)
  • Sune Thonesen, Swim Team Taastrup (junior)
  • Lasse Schrøder Jakobsen, Aalborg Svømmeklub (junior)
  • Line Petersen, AGF Svømning (senior)
  • Niels-Jørgen Jørgensen, Hovedstadens Svømmeklub (senior)
  • Thomas Stub, Dansk Svømmeunion

 

Komplet oversigt over de deltagende seniorsvømmere – klik her

Komplet oversigt over de deltagende juniorsvømmere – klik her

 

Nyttige links

 

Fredag, lørdag og søndag starter indledende afsnit klokken 09.00, mens finaleafsnit fredag og lørdag starter klokken 17.00. Finaleafsnittet søndag starter klokken 16.00.


 






Cookieindstillinger