Landstræner Anders Skov har udtaget det danske hold til Nordiske Mesterskaber og Nordiske Juniormesterskaber i udspring. Udtagelsen indeholder såvel veteraner som debutanter.
Af: Victor ValoreEfter næsten to år med svære træningsforhold, så er der endelig ved at komme gang i konkurrenceudspring igen og snart skal der igen afvikles NM/NJM, denne gang i Mäkelänrinne svømmehal i Helsinki.
Baseret på de få resultater som er sprunget i det forgangne år og afbalanceret med den performance de fleste udspringere viste ved det nyligt overstående Diving Lund, har landstræneren udtaget et danske hold på to seniorer og fire juniorudspringere.
Halvdelen af det udtagne hold har i den forgangne sæson repræsenteret Danmark igennem eliteprojektet for udspring. Johan Rode og Zoe Jespersgaard deltog ved EJM i kroatiske Rijeka, mens Laura Venetia Valore var i de danske farver ved EM i Budapest. De to unge kvinder ser vi ikke til dagligt i Danmark, da Zoe Jespersgaard træner i Californien, mens Laura Venetia Valore træner i østrigske Graz.
I den yngste række, årgangsgruppe C, vil der være debut til Noahwilliam Dalgaard og Konrad Ponsaing, der begge til dagligt springer i Lyngby Udspringsklub sammen med Johan Rode.
Yderligere er der seniordebut til FREM Odenses Jonas Madsen i seniorrækken. Jonas har de seneste to år markeret sig som danmarksmester i High Diving og ved årets danske vippemesterskab satte han sig ligeledes på begge titler fra 1 og 3 meter.
Det danske hold bliver ledet af landstræner Anders Skov, assisteret af FREM Odense træner Nicolai Fjord Larsen. LEN certificeret dommer Nomi Mortensen er en del af holdet, sammen med holdleder Antje Grimm-Katborg Valore.
Samlet set ser holdet således ud:
Årgangsgruppe A
Årgangsgruppe B
Årgangsgruppe C
Senior
Følgende officials vil følge holdet:
For yderligere information kontakt…
Formand for Talent- og Landsholdsarbejdsgruppen, Peter Tranto Bräuner – ptb@ptb.dk
Eliteprojektet i udspring, Victor Valore – victor.valore@gmail.com