0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

18 svømmeklubber og svømmehaller deltog i Den Store Svømmedag 2021

03-10-2021

I alt 3037 personer deltog, og tilsammen tilbagelagde de 2.586.280 meter.

Af: Caroline Kleemann

Denne første søndag i oktober er der for 32. år afholdt Den Store Svømmedag.

I år har 18 svømmeklubber/svømmehaller valgt at deltage og heldigvis var der rigtig mange – præcis 3037 personer - der prioriterede at deltage i den landsdækkende svømmebegivenhed.

I alt blev der svømmet 2.586.280 meter i svømmehallerne i dag – inklusive svømmehallen i Nuuk på Grønland!

 

Flot svømmet af alle, der mødte op i en af hallerne på Den Store Svømmedag!

 

Den Store Svømmedag er for børn, unge og ældre. Det er både for dem, som normalt færdes i en svømmehal, men det er samtidig også et arrangement, der har til hensigt at få borgere, der normalt ikke benytter de lokale svømmehalsfaciliteter, til at kigge forbi og tage en dukkert i bassinet. Nogle deltagere kommer for motionens skyld, nogle for hyggens skyld og andre for konkurrencens skyld – både med sig selv, men også med de andre arrangementssteder.

Der er fundet vindere inden for tre kategorier, og disse kan derfor se frem til at modtage velfortjente pengepræmier.

De tre præmiekategorier er:
De tre klubber, som formåede at få flest personer i vandet.
De tre klubber, som fik flest personer i vandet i forhold til indbyggertal.
De tre klubber, som tilbagelagde flest svømmede meter.

Vinderne på Den Store Svømmedag 2021 er:
I kategorien ”flest deltagere i vandet”
Nummer 1: Lyngby Idrætsby med 996 deltagere.
Præmie: 1 stk. stand up paddleboard

Nummer 2: Slangerup klub og hal med 628 deltagere.
Præmie: 5 fripladser til TrygFonden Christiansborg Rundt 2022.
Nummer 3: Team Blaabjerg i Form og Fritid, Nørre Nebel med 421 deltagere.
Præmie: Gavekort til REMA1000 på 1.000 kroner.

I kategorien ”flest deltagere i vandet i forhold til indbyggertal”
Nummer 1: Team Blaabjerg i Form og Fritid, Nørre Nebel med 421 deltagere og en deltagerprocent på 31%.
Præmie: 1 stk. stand up paddleboard

Nummer 2: Svømmeklubben Rask, Ranum med 149 deltagere en deltagerprocent på 16%.
Præmie: 5 fripladser til TrygFonden Christiansborg Rundt 2022.
Nummer 3: Svømmeklubben SHS Stevns, St. Heddinge med 331 deltagere og en deltagerprocent på 9,4%.
Præmie: Gavekort til REMA1000 på 1.000 kroner.

I kategorien ”flest svømmede meter”
Nummer 1: Lyngby Idrætsby med i alt 828.600 svømmede meter.
Præmie: 1 stk. stand up paddleboard

Nummer 2: Slangerup klub og hal med i alt 467.680 svømmede meter.
Præmie: 5 fripladser til TrygFonden Christiansborg Rundt 2022.
Nummer 3: Lystrup Svømmeafdeling med 333.500 svømmede meter.
Præmie: Gavekort til REMA1000 på 1.000 kroner.

 

Stort tillykke til vinderne!

 

Se desuden hvilke andre arrangementssteder, der deltog samt deres placeringer på https://www.svoem.org/Discipliner/Bredde/Aktiviteter/Den-Store-Svoemmedag/Resultater-i-aar/


Den Store Svømmedag er en dag for alle
Og det beviser de historier, der kommer frem ude i hallerne i løbet af en dag som denne. Der har været deltagere i alle aldre, alle størrelser, flere nationaliteter og endda personer med skader, men som bare ikke vil undvære at svømme.

Tak til alle jer, der mødte op på denne dag og var en del af Den Store Svømmedag.

 

Tak til alle svømmehaller og svømmeklubber, der har deltaget og tak til REMA1000 for at sponsere frugt, saft og kaffe til alle arrangementssteder.