Fortidens træningsdogmer skal erstattes af nye tendenser.
Af: Stefan HansenDette er min (landstræner Stefan Hansen) første af i alt fire beretninger fra arbejdsgruppen omkring trivsel i konkurrencesvømning.
Præmisserne omkring konkurrencesport har ændret sig. Vi er blevet mere bevidste om, at den måde vi træner atleterne på, skal være balanceret i forhold til deres liv i øvrigt. Mange af sportens dygtigste atleter forbliver aktive i længere tid, og de når at blive voksne mennesker, mens de er aktive udøvere. Det sætter nye krav til trænerne og træningsmiljøerne, ligesom det også giver nye muligheder for udvikling.
Svømmesagen har været en øjenåbner for konkurrencesvømningen på den måde, at den har tvunget os til at gå igennem vores praksis, vores metoder og vores syn på svømmerne. Internt i Dansk Svømmeunions sportsafdeling og med hjælp fra vigtige samarbejdspartnere er vi begyndt at udvikle en dansk model for konkurrencesvømning.
Det er en proces, hvor forskning, erfaring og samspillet med svømmerne gradvist giver os et billede af, hvordan vi ønsker, at sporten skal udvikle sig, og hvilke rammer vi vil skabe for svømmerne i fremtiden.
Når vi taler om den danske model – senest i arbejdsgruppen omkring trivsel i konkurrencesvømning – er der nogle begreber, der går igen. Den dannede atlet er et af dem. Dannelse handler om, at atleten skal mødes som et helt menneske. Træner samt træningsmiljø skal understøtte svømmerens muligheder for at udvikle sine individuelle færdigheder, hvad angår fysik, personlighed, viden og samspillet med andre.
Den danske model skal understøtte, at dansk svømmesport kan lave verdensklasse resultater – uden at trænere og ledere skal tyrannisere svømmere – men ved at mødes med en fælles hensigt om at udvikle svømmernes potentiale sportsligt og menneskeligt. Vi skal turde at stå på mål for sunde værdier, som respekt, tillid og medindflydelse. Dette betyder, at den fremtidige ledelsesstil skal bygge på at skabe meningsfuldhed hos svømmerne såvel i den daglige træning som i deres liv som helhed. Dernæst bliver autonomi, altså oplevelsen af at have indflydelse på og ansvar for opnåelse af egne resultater, et vigtigt parameter.
Autonomi spiller en afgørende rolle for at understøtte en meningsfyldt tilværelse. Når vi arbejder med svømmere, sker udviklingen i et samspil mellem svømmer og træner. Respekten i den relation skal være med til at udvikle medindflydelse og ejerskab over den sportslige og personlige udvikling. Efterhånden som svømmeren bliver ældre og modnes, skal atleten kunne tage et større og større ansvar for sin karriere og træffe valg om denne. Dette skal foregå med rådgivning og sparring fra træneren såvel som andre ressourcepersoner i og omkring træningsmiljøet.