Lars Madsen kommer fra en cheftræner stilling i Hørsholm Svømmeforening.
Af: Klaus Bach ChristensenPressemeddelelse udsendt af Helsingør Svømmeklub.
I forbindelse med sæsonstart i Helsingør Svømmeklub har vi hermed fornøjelsen af at præsentere træner Lars Madsen, som en del af det nye træner-team for vores første hold.
Lars Madsen kommer fra en cheftræner stilling i Hørsholm Svømmeforening hvor han i de seneste år har været med til at udvikle klubben og løfte konkurrenceafdelingen til en række fine resultater. Udover Hørsholm har Lars Madsen også været ansat i andre nordsjællandske svømmeklubber såsom Sigma Swim, Hillerød og Frederikssund. I sæsonen 2014/2015 blev Lars endvidere kåret til Danmarks bedste årgangstræner.
I Helsingør vil Lars Madsen, sammen med nuværende cheftræner Mick Steen Nielsen, indgå i et makkerskab der skal stå for træningen af Helsingørs første hold, der efterhånden mønstrer en flere topnavne i dansk svømning.
”Kombinationen af de to træneres evne og erfaring vil uden tvivl fører til endnu flere nationale og internationale topresultater blandt vores førsteholds svømmere samt højne hele klubben generelt”, udtaler klubbens formand, Lars Heeno Rasmussen.
Helsingør Svømmeklub, som flere gange er blevet kåret til Danmarks bedste svømmeklub, er en klub der satser på både bredde- og eliteidræt. Det er således vores mission at få så mange af regionens børn gjort til habile svømmere og samtidigt med ønsker vi også at blande os i toppen af dansk konkurrence svømning. Dette er absolut et realistisk projekt med det antal af dygtige og kvalificerede trænere vi har, i både svømmeskolen og konkurrenceafdelingen.
Med ansættelsen af Lars Madsen i Helsingør Svømmeklub ser vi frem mod en spændende fase i klubbens udvikling i en periode med et meget stort talentpotentiale og en ny svømmehal inden for en overskuelig fremtid.
Samtidigt siger Helsingør Svømmeklub farvel til Magnus Højby Andersen, der har fået job hos SIGMA Swim i Birkerød. Vi takker Magnus for indsatsen og ønsker held og lykke i fremtiden.