Danmarks Olympiske Komité har i dag udtaget ni landsholdssvømmere.
Af: Klaus Bach ChristensenI en dugfrisk pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) fremgår det, at ni landsholdssvømmere er udtaget til sommerens olympiske lege, der afholdes i Tokyo fra den 24. juli til 1. august.
Her er de ni svømmere, der skal til OL i Tokyo.
Foto: Lars Møller og BESTSELLER for DIF og Team Danmark.
De ni svømmere, som DIF, der er Danmarks Olympiske Komité, har udtaget, er:
I pressemeddelelsen siger Pernille Blume:
- Jeg har erfaringen med mig. Jeg ved, hvilken energi og stemning, der kan være, selv om Tokyo desværre ikke bliver så intenst og stort som i Rio på grund af corona og restriktionerne. Men alle OL er forskellige. Mit første OL (2012, red.) og andet OL var meget forskellige oplevelser, og jeg tror også, dette bliver en meget anderledes oplevelse i forhold til de andre, og fortsætter:
- Jeg forventer, at jeg kommer til at gøre det godt. Hvor det så bringer mig hen, er svært at sige. Men min mavefornemmelse siger mig, at jeg vil gøre det godt, og så må vi se om det rækker til noget metal.
Om offentliggørelsen af OL-svømmeholdet siger sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach:
- Det er en meget positiv milepæl for dansk svømning, vi nu endelig står ved, hvor Danmarks Idrætsforbund har udtaget svømmere til de olympiske lege. Om mindre end en måned går turen til Nagano i Japn for svømmerne, hvor de skal på træningslejr og omstille sig til tidszone, klima, strenge coronaprotokoller samt for at fokusere på den store og meget anderledes oplevelse, som OL bliver. Og med et hold der spænder fra meget erfarne internationale svømmere som Pernille Blume og Jeanette Ottesen, med henholdsvis deres tredje og femte OL, over Julie Kepp Jensen og Anton Ørskov Ipsen, der også deltog i OL i Rio 2016, og til fem nye atleter i olympisk sammenhæng, er de danske farver bredt repræsenteret, når det går løs i Tokyo Aquatics Centre den 24. juli.