0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Alt du skal vide om medleystævne for børn i Vest og Øst

15-06-2021

Vest og Øst Børn Medleystævne afholdes den 19.-20. juni i Haderslev og Frederikssund.

Af: Klaus Bach Christensen

Dansk Svømmeunions nationale events kan så småt afholdes igen. Det lader sig dog kun gøre på grund af dansk svømmesports ihærdige og vedholdende lokalarrangører, som denne gang er henholdsvis Haderslev Svømmeklub og startfællesskabet A6, SvømmeDanmarks frivillige officials og Dansk Svømmeunions frivillige stævnekoordinatorer.

 

- Vi glæder os utrolig meget til at byde svømmerne og klubberne fra Vestdanmark velkommen i Haderslev, siger sportschef i Haderslev Svømmeklub Carsten Schmidt og fortsætter:

 

- Efter en lang tid med nedlukning i svømmesporten, er det SÅ vigtigt, at også de yngre årgange nu får mulighed for at komme ud og møde svømmere fra andre klubber, konkurrere og give den fuld gas i bassinet – de trænger.”
 
Da Haderslev Svømmeklub fik muligheden for at afholde Vest Børn Medleystævne 2021, gik der ikke mange minutter før svaret – ”JA TAK” – gik retur til Dansk Svømmeunion. Klubbens dedikerede frivillige bakkede straks op om idéen, og Haderslev Svømmeklub glæder sig til samarbejdet med de øvrige frivillige, officials mv. om at skabe de bedst mulige rammer og det bedst mulige stævne for de unge svømmere.


- Frivilligheden er alfa og omega for svømmeklubben. Uden de frivilliges store og flotte indsats, ville det ikke være muligt at afholde stævner som dette, eller at holde gang i klubben generelt, fortæller Carsten Schmidt.

 

 

Ved begge konkurrencer kan piger født i 2009-2010 og drenge født i 2008-2009 deltage. For Vest Børn Medleystævne er der stævnestart klokken 11.30 lørdag, mens der for Øst Børn Medleystævne er stævnestart klokken 08.00. Søndag har begge events stævnestart klokken 09.00.

 

Begge aktiviteter afholdes under hensyntagen til og i overensstemmelse med myndighedernes gældende coronaretningslinjer.

 

Nyttige links til de to nationale events

Vest Børn Medleystævne, 19. – 20. juni

 

Haderslev Svømmeklub forventer løbende at dele billeder mv. fra stævnet, hen over weekenden – så hold øje med deres Facebookside og hjemmeside.

 

Øst Børn Medleystævne, 19. – 20. juni

 

Dansk Svømmeunion takker alle, der bidrager til afholdelsen af de to nationale events og ønsker svømmere og klubber held og lykke.