Den canadiske træner tager over efter Winnie Faber.
Af: Klaus Bach ChristensenPressemeddelelse udsendt af H2Odense
”Det er en stor trænerkapacitet med en enorm erfaring, som har prøvet alt inden for svømmesporten, der nu rykker teltpælene op, og starter et nyt kapitel i sit liv på Sjælland. Winnie har skabt mange prisværdige minder og gode resultater i H2Odense, og dem vil hun altid blive husket for. Vi ønsker hende alt mulig held og lykke med den nye rolle i Gentofte.”, udtaler formand Kasper Hallenborg.
Svømmerne behøver dog ikke gå på sommerferie med usikkerhed om deres kommende træner, for samtidigt med annonceringen af Winnies afgang kunne klubben præsentere den kommende cheftræner – og H2Odense har været langt væk fra den fynske muld. Fra Toronto i Canada har klubben tiltrukket 29-årige Eric Anderson, der, som navnet antyder, har svenske rødder. Sammenlagt 20 års erfaring som konkurrencesvømmer og træner bringer Eric med sig til Fyn, når han flytter til Danmark i juli. Eric har skabt fantastiske resultater med sine svømmere i Lakeshore Swim club i Toronto, hvor han har været træner de sidste 4 år. Ikke mindre end 40 nye klubrekorder, 50% stigning i antallet af svømmere, og han har svømmere med på det canadiske landshold, samt øverst på de nationale ranglister. Som elitesvømmer har han også selv et imponerende CV bag sig, hvor han har repræsenteret Canada internationalt, og blev bl.a. canadisk juniormester i 200 m fri i 2010.
”Vi glæder os meget til samarbejdet med Eric, og kan næsten ikke vente med at komme i gang til august. Eric kommer ud af en svømmefamilie, hvor hans far også er træner. At Eric kommer til Odense, er et scoop for H2Odense. Han bliver blandt fagfolk rost for sin tekniske indsigt, gode kontakt til svømmerne og et meget højt engagement. Så vi er sikre på, at Eric kommer med den helt rigtige nye energi og tilgang til at styrke vores klub og svømmere - det har vi brug for efter et år med Corona, der har været hårdt for svømmesporten i Danmark.”, fortsætter formand Kasper Hallenborg.
Eric kommer til Danmark i begyndelsen af juli og hopper med paå sidelinjen når 1. holdet deltager i DM og DMJ langbane i Århus i juli måned.
For yderligere oplysninger, så kontakt venligst:
Formand Kasper Hallenborg
+45 2135 6256
formand@h2odense.dk