0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Assembly Voting – Digital afstemning

01-06-2021

Assembly Voting er en smart og sikker digital løsning til brug ved afstemning ved generalforsamlinger eller lignende. Nu kan jeres klub også få glæde af systemet.

Af: Carsten Jokumsen

Assembly Voting kan benyttes til både online generalforsamlinger, generalforsamlinger med fysisk fremmøde eller en hybrid af disse med både fysisk fremmødte og online deltagere, den eneste forudsætning er at deltagerne har en computer, tablet eller smartphone til rådighed.

 

Ved Dansk Svømmeunions seneste generalforsamling i april måned foregik alt online, og Assembly Voting var med til at sikre, at valghandlingerne forløb nemt og sikkert, selvom alle deltagere sad hjemme og stemte. Afstemningen var fuldstændig anonym og det var tydeligt for alle deltagere at se resultatet efter hver afstemning.

 

DIF har indgået en aftale med Assembly Voting

DIF har indgået en aftale med Assembly Voting så Dansk Svømmeunions medlemsklubber nu har mulighed for at benytte Assembly Voting fremadrettet. Det kan være med til at skabe en fleksibilitet for klubben og gøre afstemningsprocesserne nemmere for frivillige og ansatte i en svømmeklub. Måske kan det endda resultere i at flere deltager og stemmer ved klubbens generalforsamling.

 

Assembly Voting kan sættes op til gængse krav om fx ændringsforslag, kandidatopstilling, spørgsmål og stemmeprincipper.

 

Det er et sikkert system, der validerer deltagere og sikrer fuld integritet og anonymitet i stemmeprocessen, og så er det let og sikkert at betjene af lokale administratorer i klubben.

 

Assembly Votings datahåndteringsprocesser sikrer, at alle processer er transparente og i fuld overensstemmelse med GDPR.

 

Pris

Prisen for at benytte Assembly Voting ligger på 1750 kroner pr. valg, inklusive trafik for 500 kr. Trafik er SMS’er og e-mails, der sendes ud gennem systemet til deltagere. Prisen pr. e-mail er 0,79 kr. og pr. sms 0,54 kr. Hvis trafikken overstiger 500 kr., faktureres dette i trin af 250 kr.

 

Klubben betaler først, når valghandlingen er foretaget.

 

Hvordan bliver man oprettet som klub?

Klubben skal oprettes i Assembly Voting af Dansk Svømmeunion, og får dermed adgang til systemet. Konsulenter i Dansk Svømmeunion hjælper jer gerne i gang med at bruge systemet.

 

Hvis I har spørgsmål eller gerne vil oprettes i Assembly Voting, så tag fat i den konsulent, der dækker jeres område:

 

Sjælland og Bornholm

Mads N. Andersen

mna@svoem.dk

6114 7797

 

Jylland og Fyn

Anna Hauritz Nielsen

aj@svoem.dk

29160904


 






Cookieindstillinger