Udspringeren fra Hovedstadens Svømmeklub gjorde flot figur i kvindernes konkurrencer fra 1 meter vippe.
Af: Klaus Bach ChristensenI dag debuterede 19-årige Laura Venetia Valore ved EM i udspring. Laura lagde godt fra land med halvanden tysker hoftebøjet til 6½/7 og fortsatte derefter stabilt med at sætte sine næste fire spring til 5½/6/6½.
1 meter vippe for kvinder er en konkurrence, hvor langt de fleste springer den samme basisserie, og alene valget af skruespring adskiller atleterne. Laura lå med sin halvanden med hel i den lave ende med sværhedsgrad 2.2.
Se et af Lauras spring fra dagens konkurrence
Samlet set holdt Laura en stabil plads i feltet omkring en 20. plads, hvilket også blev, hvor du endte efter sidste runde med samlet 213,10 point – små 19 point fra en finaledeltagelse. Set fra et nordisk perspektiv placerede hun sig efter to svenskere, hvoraf Emilia Nilsson gik videre til finalen, men foran de to norske deltagere.
Laura springer igen på lørdag, hvor det gælder kvindernes konkurrencer fra 3 meter vippe.
Laura Venetia Valore i gang med at øve sine spring forud for EM.
Foto: Chris Rye.