0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Svømme Danmark i landets medier

07-04-2021

Flere klubber er kommet til tasterne om genåbning. Tak for jeres hjælp.

Af: Amanda Egerod Lund

Vi arbejder fortsat på højtryk for, at foreningssvømning kan genåbne den 21. april. Flere klubber bidrager aktivt og er kommet på tasterne og er begyndt at skrive læserbreve til lokale og nationale medier rundt om i landet. Heriblandt kan nævnes Holstebro Svømme Club, Svømmeklubben Triton Ballerup, Silkeborg Svømmeklub og mange andre klubber.

 

Formand for Holstebro Svømme Club, Dorte Andersen Krabbe, er en af de mange formænd, som har skrevet et læserbrev. I Folkebladet Lemvig er læserbrevet ” Vi skal have åbnet svømmehallerne, før det er for sent.” publiceret, og her skriver formanden for Holstebro Svømme Club selv: ”Jeg ved, at der genereres glæde i Holstebro Svømme Club. Jeg har haft min gang i svømmeklubben i mange år og har altid mødt glade mennesker. Samværet og bevægelse i vand gør, at smilet er større, når du forlader svømmehallen.”

 

I Ballerup Bladet har Dorthe G. Rigét fra Svømmeklubben Triton Ballerup skrevet læserbrevet ”Det svarer til, at en cykelrytter skal træne uden cykel” (Side 11). Heri skriver Dorthe om foreningssvømningens nedlukning: ”Det svarer til, at en cykelrytter skal træne uden cykel”, sådan udtaler Dorthe G. Rigét sig om lukningen af svømmehallerne. ”Det er tæt på, at jeg vil kalde det en katastrofe. En ”svømmers arbejdsredskab” er vandet i et svømmebassin, og når man ikke kan komme i nærheden af det, så er det svært at træne. Selvfølgelig kan man træne sin fysiske form og styrke, men man mister vandfølingen, som for en svømmer er meget vigtig -og den får man selvsagt kun, når man er i vandet”.

 

Vi er trætte af tørsvømning. Nu vil vi gerne tilbage i vandet.

Foto: Jesper Westley

 

Pia M. Johansen, der er, formand for Silkeborg Svømmeklub, har til Jyllands-Posten skrevet læserbrevet: ”Vis os tillid – åbn svømmehallerne nu”.  Silkeborg Svømmeklub og Pia M. Johansen er en af de mange klubber, som holder vejret – og drømmer om at komme #tilbageivandet. Pia M. Johansen skriver i læserbrevet: ”Vi har allerede vist, at vores svømmere og foreninger kan efterleve alle de retningslinjer, der skal til for at undgå at videregive smitte med covid-19. Jeres tillid er vores motivation. Vi er slidt, men vi står klar, og vi gerne denne opgave. Men vi har brug for tillid”.

 

I Dansk Svømmeunion sætter vi stor pris på opbakningen fra klubberne om genåbningen. Bidrager du og din forening med læserbreve eller andet, hører vi gerne fra jer på svoem@svoem.dk. 


 






Cookieindstillinger