0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Danmarks Radio sætter fokus på klubbernes tørlagte talenter

12-02-2021

Den 13. februar vil DR’s platforme bringe flere historier om svømmeklubbers tørlagte talenter.

Af: Klaus Bach Christensen

Vi arbejder intenst i kulissen for, at idræts- og foreningslivet forhåbentligt kan blive en del af de kommende genåbninger. Vi vil så gerne have alle vores medlemmer #tilbageivandet, og vi er sikre på, at vores foreninger er klar til at håndtere de restriktioner, der måtte følge med.

Det er lykkedes at få DR (Midt- og Vestjylland) til at sætte spot på de tørlagte talenter i vores medlemsklubber. Det betyder, at der i morgen, lørdag den 13. februar, på DR's platforme vil være flere historier om nedlukningens konsekvenser for alle de talenter, der nu har været væk fra foreningslivet og svømningen i over to måneder. Så følg endelig med i radioaviserne fra morgenstunden, på dr.dk og DR’s TV-Avisen klokken 18.30.

Tak til Thisted Svømmeklub, Silkeborg Svømmeklub, Viborg Svømmeklub og Holstebro Svømme Club, som har hjulpet i processen. Det kan også være, at øvrige klubber har hjulpet DR med udfærdigelsen af den journalistiske produktion, og I skal naturligvis også have tak for hjælpen.

Denne nyhed er med forbehold for, at nyhedsstrømmen kan ændre sig, og at andre historier således kan overtage rampelyset fra vores historier i morgen.

 

 

GO LIVE og fasthold jeres medlemmer

 

Invitation til webinar:
Livestreaming hjemme fra stuerne er blevet et vigtigt greb i kampen for at holde kontakten til medlemmerne – er I kommet i gang i jeres klub?

Tilmeld jer et af de to gratis webinarer og kom godt i gang – eller få tips til, hvordan I kan blive endnu bedre til at livestreame.

På webinaret lærer du, at:
- Vurdere, hvornår en aktivitet egner sig til live-streaming
- Producere gode billeder og god lyd - det kan deltagerne også tage med sig, når der skal laves produktioner, der ikke skal live-streames
- Vurdere hvilke steder og lokaler, der egner sig til en live-streaming, og hvordan man bedst dækker aktiviteten på lokationen med sin live-streaming
- Vurdere hvilke platforme, der egner sig bedst til din live-streaming
- Få indblik i større set-ups med flere kameraer med videre.

Datoer og tilmelding
Webinaret GO LIVE og fasthold medlemmerne er gratis og finder sted via Zoom.

Du kan tilmelde dig en af følgende muligheder:
Onsdag den 24. februar fra klokken 16.00-18.00
Torsdag den 25. februar fra klokken 18.00-20.00

Tilmelding er bindende og sker på dette link.

Bemærk, at der er et max på 100 deltagere pr. webinar, og pladserne uddeles efter først til mølle-princippet.  Du får nærmere besked på den e-mail, du oplyser ved tilmeldingen.
 

Brug Facebook til sociale klubaktiviteter under corona-nedlukningen

I en tid, hvor I ikke har mulighed for at mødes fysisk i klubben, er der brug for gode alternativer til at være sammen hver for sig. Facebook er det oplagte valg til dette.

Vi er mange, der savner at være sammen og have det sjovt med vores klubvenner. Men selvom vi ikke kan ses nede i klubben, så kan vi stadig være sammen – bare hver for sig. ??

Med sociale digitale lege og quizzer til alle aldre bliver ventetiden kortere.

Hold dampen oppe i klubben – hent plug & play-inspiration til sociale klubaktiviteter på Facebook.


 






Cookieindstillinger