0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Invitation til dialogmøde for svømmeklubber i Dansk Svømmeunion

27-01-2021

Dialogmødet holdes lørdag den 30. januar 2021 på Zoom.

Af: Nora Thomsen

Da vi har været nødsaget til at udskyde den ekstraordinære generalforsamling, indtil vi kan mødes fysisk, har vi valgt at invitere til dialogmøde lørdag den 30. januar.

Vi ser meget frem til at afholde en fysisk generalforsamling, hvor vi kan stemme om de uenigheder, der er i baglandet og debattere med hinanden direkte.

Indtil da, må vi have samtalen digitalt, og vi lægger derfor ud med en præsentation fra bestyrelsen lørdag den 30. januar, som I skal være meget velkomne til at kommentere på.

Hvis andre end bestyrelsen ønsker at holde et oplæg, skal de være velkomne til dette. Af hensyn til planlægning af mødet, har vi brug for at vide, såfremt nogle ønsker at benytte sig af denne mulighed. Deadline for dette er torsdag den 28. januar klokken 20.00 – orientering til udviklingschef i Dansk Svømmeunion, Morten Hinnerup, på e-mail: moh@svoem.dk
Oplæg sættes til at vare tre minutter.

Fra Dansk Svømmeunions side deltager bestyrelsen og enkelte medarbejdere.

Mødet vil foregå på Zoom. Tilmelding (med angivelse af e-mail) er nødvendigt, så vi kan invitere dig til mødet. Mødet finder sted:

Dato:                                   Lørdag den 30. januar 2021
Tid:                                      Klokken 10.00-12.00
Sted:                                   Zoom (du vil modtage vejledning per e-mail)
Tilmelding:                         På Dansk Svømmeunions hjemmeside. Gå til tilmelding her.
Frist for tilmelding:           Lørdag den 30. januar 2021 klokken 08.30.

Dagsordenen på mødet er:
- Velkomst med gennemgang af program og retningslinjer for mødet
- Generalforsamling - ekstraordinær og ordinær
- Bestyrelsens indlæg
- Indlæg fra øvrige deltagere
- Debat
- Eventuelt

Vi håber at se flest mulige af jer til dialogmødet.
 

Vi har i bestyrelsen oprettet en Facebookgruppe, hvor vi lægger indlæg op i den kommende tid og tager del i debatten. Du er meget velkommen til at deltage: https://www.facebook.com/groups/dansksvoemning

 

Med venlig hilsen

Lars Jørgensen
Formand


 






Cookieindstillinger