Børn og unge med handicap er sikret vandaktiviteter via samarbejde på tværs
Af: Flemming SørensenTidligere kom børn fra ressourcegruppen i Børnehuset Vennelund i svømmehallen, men svømmeaktiviteten var blevet aflyst grundet besparelser igennem de senere år. Nu sikrer et samarbejde flere vandtilbuddet til børn og unge med handicap i området.
Odder Svømmeklub og Lavia Odder har indgået i dette samarbejde, som sikrer begge foreninger mere aktivitet i svømmehallen indenfor deres normale svømmetider.
Igennem en god dialog med Odder Kommune og konsulenter for Parasport Danmark og SVØM er det lykkes at oprette flere forskelle vandaktiviteter.
Odder Svømmeklub stiller en rutineret svømmeunderviser til rådighed, således Børnehuset Vennelund kan sende deres 13 børn med forskellige handicaps, som Downs, ADHD, autisme eller sjældne kromosomfejl til svømning i skoletiden.
Lavia Odder tilbyder større børn med handicap gratis adgang med deres forældre om lørdagen, hvor der vil være fokus på børnene mulighed for at være sammen med kammerat og der er fysioterapeut på bassinkanten, som giver vejledning i gavnlig træning i vand.
Gina Madsen breddeansvarlig fra Odder Svømmerklub forklarer hvorfor svømmeklubben har valgt at indgå i samarbejdet: ”Hos OS” i Odder vil vi gerne skabe vandtilbud til alle uanset målgruppe. Vi er bare glade for vi kan indgå i samarbejdet og være med til at skabe vandglæde for flere svømmere. Så dette samarbejde og tiltag med andre foreninger er lige OS”.
Lokalavisen Odder har udarbejdet en artikel om samarbejdet. Denne kan læses her:
https://odderavisen.e-pages.pub/titles/odderavisen/7983/publications/675/articles/1261513/28/1
Er du interesseret i at vide mere om samarbejdet, er du velkommen til at kontakte:
Odder Svømmeklub – Breddeansvarlig Gina: kontakt@oddersvoem.dk
Har man lyst til at deltage om lørdagen for større børn med handicap kan man kontakte:
Lavia - formand Birgitte Frislev, b.frislev@hotmail.com , 21673443.