Glæden var stor på trods af uvante rammer.
Af: Klaus Bach ChristensenGreve Svømmehal slog i dag dørene op til danmarksmesterskaberne for juniorpiger, der kom godt fra land. I nogle meget anderledes mesterskabsrammer – blandt andet uden tilskuere – leverede svømmerne flot svømning, hvor flere viste, at de har udviklet sig meget siden sidste års DM Junior.
Kom med bag kulissen ved DJM. Følg med på Instagram.
I et lokale tilknyttet svømmehallen har svømmere i løbet af mesterskabet opholdt sig i de såkaldte hot seats, idet alle løb bliver svømmet med direkte finale. I de hot seats har humøret været højt, og det har givet talentansvarlig Thomas Stub mulighed for at tale med mange af juniorsvømmerne.
- Det glæder mig at se svømmernes glæde over at være tilbage i vandet ved et mesterskab. Deres mange smil vidner om, at de unge svømmere virkelig har tørstet efter at komme til et mesterskab igen, hvor de kan konkurrere mod landets øvrige juniorer, siger Thomas Stub og uddyber:
- De frivillige har fået mesterskabsdagen til at glide på bedste vis, hvilket svømmerne og trænerne virkelig sætter pris på. Dagen har været fyldt med god svømning, og jeg ser allerede frem til morgendagens løb.
Nedenfor har vi samlet resultaterne fra dagens fem løb, og du kan se billeder af medaljevinderne her.
100 meter butterfly
1. Sofie Bruun Høvring, Svømmeklubben MK 31, 1.00.15
2. Cecilie Carøe Helmark, Gentofte Svømme Klub, 1.00.63
3. Camilla Nørgaard Frost, Aalborg Svømmeklub, 1.02.39
3. Sofie A. Wolf, Esbjerg Svømmeklub, 1.02.39
200 meter medley
1. Mia West, Esbjerg Svømmeklub, 2.15.55
2. Kristine Nilsson Norby, Gentofte Svømme Klub, 2.16.31
3. Fenja Romanski, Aalborg Svømmeklub, 2.16.42
50 meter rygcrawl
1. Ida Jacobsen, Esbjerg Svømmeklub, 28.74
2. Rebecca Petersen, Hovedstadens Svømmeklub, 29.50
3. Lærke Dann-Nielsen, Hvidovre Svømmeklub, 29.65
100 meter brystsvømning
1. Nele Schulze, Haderslev Svømme Klub, 1.08.43
2. Matilda Hyldal Jung, Svømmeklubben Triton Ballerup, 1.08.65
3. Sara Damkjær Bartels, Gladsaxe Svømmeklub, 1.09.39
400 meter fri
1. Liva Stjernholm, Svømmeklubben Triton Ballerup, 4.16.63
2. Viktoria Freja Sørensen, Gladsaxe Svømmeklub, 4:17.12
3. Kajsa G. Christensen, Sigma Swim Birkerød, 4.24.07
Du kan se alle resultaterne fra DJM her.