0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Lokale aftaler skal lukkes før datoer for DM-K og DMJ-K 2020 kan annonceres

30-10-2020

Det forventes fortsat, at der skal svømmes om DM- og DJM-medaljer i december.

Af: Klaus Bach Christensen

For godt og vel en måned siden proklamerede Sportsafdelingen, at man arbejdede på at kunne præsentere alternative stævnekoncepter for henholdsvis DM Åben Klasse og DM Junior i uge 44. Siden da er coronarestriktionerne blevet strammet yderligere, hvilket har besværliggjort planlægningen af de to mesterskaber.
 
I skrivende stund er det Sportsafdelingens klare forventning, at der fortsat skal svømmes om DM-medaljer, hvilket i høj grad skyldes den enormt store indsats, lokalarrangørerne yder for at imødekomme de skærpede coronarestriktioner.
 
Lige nu er status den, at der er en god og konstruktiv dialog mellem lokalarrangørerne, Sportsafdelingen og de, der drifter faciliteterne. Så snart vi har deres GO på, at svømmehallerne kan benyttes, kan de alternative stævnekoncepter præsenteres, og SvømmeDanmark kan altså se frem til at svømme om DM-medaljerne i løbet af december måned.
 
Vi vil gerne benytte lejligheden til at sende en stor tak til lokalarrangører og alle øvrige, der bidrager til planlægningen af de to mesterskaber.

 






Cookieindstillinger