0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Præsentation af strategien: Dansk svømmesport vil vinde bedre

21-09-2020

Se her den kommende sportslige strategi og handleplan for dansk svømmesport.

Af: Klaus Bach Christensen

 

Den kommende strategi for dansk svømmesport er færdigbehandlet og godkendt. Titlen på strategien er: Dansk svømmesport vil vinde bedre. ”Vinde bedre” skal i denne sammenhæng forstås som, at vi ønsker at sætte nye høje standarder for vores indsatser, hvor vi fastholder et højt internationalt konkurrence- og resultatniveau samtidig med, at vi vil have velfungerende trænings- og udviklingsmiljøer med den sociale og samfundsmæssige ansvarlighed i fokus.

 

Sportschef Lars Green Bach er stolt af, at dansk svømmesports fyrtårn og fælles landkort frem mod 2028 er på plads, hvorom han siger:

 

- Jeg glæder mig meget over, at vi nu har dansk svømmesports ambitiøse strategiske grundlag på plads efter en lang række frugtbare samtaler med klubber og samarbejdspartnere gennem de seneste par år. Strategien har både mod til at se ind i de udfordringer, der er for svømmesporten nationalt og internationalt og angiver ligeledes, hvordan alle involverede i dansk svømmesport kan bidrage til udviklingen af vores fælles fire pejlemærker.

 

I videoerne nedenfor præsenterer sportschef Lars Green Bach, træneruddannelses- og ATK-konsulent Simon Brøgger Winther, landstræner Stefan Hansen og talentansvarlig Thomas Stub strategiens fire pejlemærker, som henholdsvis er:

  • Bæredygtig kultur og samspil
  • Viden og solide kompetencer
  • International High Performance
  • Talentfulde klubmiljøer

 

 

 

 

 

Du kan hente strategien – Dansk svømmesport vil vinde bedre – ved at klikke her.


 






Cookieindstillinger