0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

SvømmeDanmark skal snart konkurrere igen

24-08-2020

Afholdelsesdatoerne for en stribe nationale events er fastlagte.

Af: Klaus Bach Christensen

Gammelt ordsprog siger, at der altid er lys for enden af en mørk tunnel, og netop det lys kan mange af landets konkurrencesvømmere nu skimte. Dansk Svømmeunions Sportsafdeling kan dags dato offentliggøre, at datoer og faciliteter for afholdelse af flere nationale events er bekræftede.

 

Det betyder, at svømmere, trænere, klubber og officials nu kan rette fokus mod og glæde sig til:

  • DMH 1. division 2020: 6.-8. november i Esbjerg
  • DMH 2. division 2020: 6.-8. november i Hørsholm
  • DM junior kortbane 2020: 3.-6. december i Greve
  • Danmarksmesterskaberne 2020 på kortbane: 10.-13. december i Helsingør

 

Yderligere information om de enkelte stævner kan findes på Svømmetider.

 

Sportsafdelingen oplyser i samme omgang, at der er dialog med potentielle lokalarrangører af henholdsvis DMH 3. division og DMH åben klasse. For begge stævner er afholdelsesdato november måned 2020.

 

Holdstævne Årgang

Holdaktiviteten for årgangssvømmere, hvor teambuilding er i højsædet, afholdes den 12.-13. september 2020. Holdstævne Årgang afvikles i år efter et alternativt og tilpasset virtuelt setup under hensyntagen til myndighedernes retningslinjer. Der sendes nærmere information herom direkte til de tilmeldte klubber.

 

Er din klub ikke tilmeldt, er det stadig muligt at blive tilmeldt. Kontakt da talentansvarlig Thomas Stub på mail: ts@svoem.dk eller mobil: 20621350.

 

Snart skal der igen konkurreres for både årgangs-, junior- og seniorsvømmere.

Foto: Patrick Kraemer.

 

Aflyste svømmestævner

Som store dele af samfundet er også svømmesporten fortsat påvirket af coronasituationen. Det betyder, at flere svømmestævner desværre må aflyses. Følgende aktiviteter i regi af Dansk Svømmeunion aflyses:

  • Øst/Vest junior/senior kortbane 2020
  • Vestdanske Open Masters 2020

 

Senere i denne uge vil Dansk Svømmeunion præsentere vejledninger for stævneafholdelse. Det kan du læse mere om her.


 






Cookieindstillinger