0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Ændring af terminer for nationale events efterår 2020

10-08-2020

Årsagen er usikkerhed omkring Covid-19 retningslinjernes indflydelse på stævneafvikling.

Af: Thomas Stub

De centrale principper for beslutninger om nationale events i dansk svømning i efteråret 2020 er, som offentliggjort på det digitale netværksmøde d. 6. juni 2020, følgende:
  • At kunne afvikle nationale events med relevante sportslige proportioner.
  • Mulighed for forsvarlig sportslig genopbygning ved a give tid frem mod kortbanesæsonens topning. Bl.a. med henblik på at undgå forcering af træningen frem mod opnåelse af kravtider.    
  • Prioritering af nationale mesterskaber i rækkefølgen: DM kortbane (åben klasse), DM junior kortbane, DM for hold (divisionsturneringen).
  • Vurdering af det samlede antal af nationale events (konkurrencebelastningen).
 
Hertil kommer at de nordiske mesterskaber på kortbane for junior og senior, der var planlagt til afvikling i starten af december 2020, nu er aflyst.
 
På baggrund af ovenstående principper og aflysningen af de nordiske mesterskaber ændres terminerne for de nationale events i efteråret 2020 til følgende:
 
  • Danmarksmesterskaberne 2020 på kortbane og DM junior kortbane 2020 flyttes til starten/midten af december
  • DMH 1., 2., og 3. division 2020 flyttes til midten/slutningen af november
  • DMH åben klasse 2020 afvikles over et stævne i midten/slutningen af november
  • Øst/Vest junior/senior kortbane 2020 fastholdes så vidt muligt i oktober 
  • Vestdanske Open Masters 2020 fastholdes så vidt muligt i november
  • Holdstævne årgang afvikles hvis muligt i september 2020 med et alternativt og tilpasset setup under hensyntagen til myndighedernes retningslinjer. Henvendelse herom sker direkte til tilmeldte klubber i starten af uge 34.
 
Ovenstående er naturligvis afhængig af, at en masse praktiske ting kan falde på plads og ikke mindst at retningslinjerne for afvikling af svømmestævnerne tillader, at vi kan afvikle på de nye terminer.
Vi er i dialog med lokalarrangørerne omkring mulige terminer og afviklingssteder, og melder ud på Dansk Svømmeunions hjemmeside, når en endelig plan er klar.
 
Ændring af proportioner og rammer for alle nationale events i efteråret 2020 er ligeledes en mulighed.
 
Forvent desuden, at der kan ske ændringer i 2021 grundet de mange og nye terminer for internationale mesterskaber. 
Kalender for nationale events opdateres løbende her
 
Spørgsmål til ovenstående og nationale events i det hele taget kan rettes til Thomas Stub på tlf.: 20 62 13 50 eller ts@svoem.dk.
 
 
Med sportslig hilsen
 
Sportsafdelingen