Coronakrisen har været hård for mange, men især børnene har måttet lide mange afsavn: venner, foreningsliv, skole, klubliv og fællesskab.
Af: Anna Hauritz Nielsen og Simon BroNu har de fortjent verdens bedste sommer!
Vi ved, at mange klubber er udfordrede på, hvordan de skal nå at arrangere noget særligt for de mange børn og unge, der hungrer efter nogle spændende aktiviteter henover sommeren.
Med regeringens sommerpakke på 200 millioner kroner til netop sommeraktiviteter for børn i alderen 6-17 år, er der et benspænd mindre.
Mulighederne er mange og midlerne til at få finansieret hele eller dele af jeres sommeraktiviteter er tilstede!
Læs mere om sommerpakken og mulighederne her.
I kan stadig nå at afholde Aqua Camps i jeres svømmeklub.
Foto: Jesper Westley.
Sådan gør I
Pengene er fordelt til landets kommuner - men det er jeres gode idé og engagement, der ofte gør, om I kan få del i pengene.
Lav et konkret forslag til, hvor I som forening kunne udvide en aktivitet eller måske finde på noget nyt, som vil komme kommunens børn og unge til gode. Og tag så kontakt til Kultur- og Fritidsforvaltningen i jeres kommune og fortæl dem om jeres idé.
Jo før, jo bedre – aktiviteterne skal gennemføres henover skolernes sommerferie.
Får I bevilliget penge til at afholde en aktivitet, og I ønsker at afholde en Rema 1000 AquaCamp, så kan I sagtens nå det. Som udgangspunkt pakker vi til de sidste camps i sommerferien den 6. juli, men forlænger gerne fristen til den 20. juli til de camps, der oprettes senere end den 20. juni.
Tag kontakt til en af de ansvarlige konsulenter, hvis I har spørgsmål:
Anna Hauritz Nielsen: aj@svoem.dk eller 29160904
Lene Madegaard: lm@svoem.dk eller 29206150