Fokus er rettet mod coronavirussens konsekvenser.
Af: Klaus Bach ChristensenForårets og sommerens aktiviteter er udskudte eller aflyste. Klarheden har gjort det muligt at fokusere på nutiden og tiden efter coronavirussens lockdown. Denne uges orientering fra Dansk Svømmeunions Sportsafdeling er derfor centreret om svømmeres mentale sundhed og trivsel under coronapandemien samt events på den anden side af sommerferien.
Gik du glip af sidste uges orientering, kan du finde den her.
Forældrerollen under corona-lockdown
Nedlukningen af landets svømmehaller har store konsekvenser for tusindvis af børn, som normalt bruger flere ugentlige timer i den lokale svømmeklub. I denne tid, hvor dit barn ikke kan dyrke sin vanlige sport, stiller andre og nye krav til dig i forældrerollen.
Dansk Svømmeunion samarbejder med Mental Motion og anbefaler forældre at tilmelde sig ”Sidelinjen”, som er en online platform for forældre, der ønsker at støtte deres barns talent på bedste vis. På siden kan du blandt andet læse om, hvordan du med fordel bør forholde dig til dit barns mentale sundhed og trivsel under og efter coronakrisen.
På Sidelinjen kan du som forældre få hjælp til, hvordan du støtter dit barns talent bedst muligt.
Foto: Patrick Kraemer.
Se mere om Sidelinjen her.
Kickstart sæsonen med socialt samvær, Holdstævne Årgang 2020
Holdstævne Årgang er en holdaktivitet for årgangssvømmere, hvor teambuilding er i højsædet. Tidligt på sæsonen kan stævnet bruges til at skabe stærke fælles oplevelser, da stævnet blandt andet består af alternative konkurrencer, holdkapper og joker-løb. Holdstævnet henvender sig til klubber i alle størrelser, der vægter stærke sociale fællesskaber højt.
Der bliver konkurreret i alternative discipliner ved Holdstævne Årgang, som styrker fællesskabet.
Foto: Lars Møller.
Holdstævne Årgang 2020 afholdes den 12.-13. september, og arrangementsstederne fordeler sig geografisk over hele landet. I den forbindelse vil vi række ud til SvømmeDanmark, da vi søger 2-3 lokalarrangører. Læs mere om rollen som lokalarrangør her og stævnereglementet her.
Interesserede lokalarrangører bedes hurtigst muligt kontakte talentansvarlig Thomas Stub på mail: ts@svoem.dk eller mobil: 20621350.
Den nuværende sundhedssituation skal tages i betragtning
Ovenstående informationer er baseret på de oplysninger, vi har dags dato. Der tages forbehold for, at sundhedssituationen kan ændre sig hurtigt.
Da alle aktiviteter i regi af Dansk Svømmeunions Sportsafdeling samt nationale og internationale mesterskaber i den kommende periode er udsatte eller aflyste, stopper den ugentlige orientering for nu.
Fremover vil vi løbende opdatere med nyt på Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter, og først om 14 dage (den 18. juni) samler vi op på nyheder af relevant karakter.