Dermed er det nu muligt for foreninger at arrangere svømning i åbent vand.
Af: Nora Thomsen
Fremover kan udendørsidræt uden kropskontakt godt afholdes, når det sker inden for rammerne af de generelle krav og anbefalinger, som sundhedsmyndighederne og regeringen har offentliggjort på coronasmitte.dk
Danmarks Idrætsforbund og DGI har tilpasset anbefalingerne til idrætsforeningerne.
Den gode nyhed betyder, at det nu er muligt for jeres forening at komme i gang med åbent vand-svømning, hvis I har hold af den type, eller hvis I ønsker at tilbyde åbent vand som alternativ til den manglende træning for eksempelvis jeres konkurrencesvømmere.
Hvad skal I gøre?
For at komme i gang er det helt afgørende, at de generelle krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne overholdes. For jer, der arrangerer åbent vand-svømning, indebærer det blandt andet, at:
Svømmehaller, omklædnings- og badefaciliteter er stadig ikke tilgængelige. Åbent vand er derfor et oplagt alternativ til bassin-træning. Vandføling, kondition og udholdenhed kan vedligeholdes.
I gang med åbent vand
I regi af Bevæg dig for livet har vi netop lanceret et revideret openwater.dk site, hvor både klubber og udøvere kan finde information og værktøjer til at komme i gang med åbent vand.
Hvis I har mod på at rykke træningen udendørs, så kan I finde råd og inspiration lige her:
Husk at det endnu er tidligt på sæsonen. Derfor er vandet stadig koldt, og det kræver yderligere tilvænning. Denne tilvænning bør være en integreret del af jeres aktivitet indtil vandtemperaturen overstiger 16°C.
Udstyr til åbent vand
For at kunne svømme i åbent vand er der særlige krav til udstyr. Vi anbefaler altid brug af våddragt, og hvis vandtemperaturen er under 16°C, anbefaler vi altid brug af neopren hætte samt eventuelt sokker og handsker.
Det er stærkt anbefalet, at alle svømmere benytter en havtaske.
Desuden er det et krav, at svømmeren for at være synlig skal bære en synlig badehætte. Vi vil meget gerne fremsende badehætter til brug på jeres åbent vand-hold. Send en mail til cjo@svoem.dk med kort beskrivelse af jeres forventede aktivitet, modtageroplysninger samt forventet antal deltagere i alt. Så sender vi badehætter til jer.
Har I spørgsmål til åbent vand-træning og hvordan I kommer i gang til trods for Covid-19, så kan I kontakte Bevæg dig for livet – Svømning eller jeres lokale konsulent, som I kan finde her.
Venlig hilsen
Caroline Kleemann Falster
Udviklingskonsulent, Dansk Svømmeunion
ck@svoem.dk
Carsten Jokumsen
Kommunikationskonsulent, Bevæg dig for livet – Svømning
cjo@svoem.dk