Hjælp DIF og DGI så de kan hjælpe foreningsidrætten i en svær tid.
DIF og DGI har udsendt en fælles spørgeskemaundersøgelse til samtlige foreninger og klubber. Formålet med denne undersøgelse er at få et indledende overblik over, hvilke økonomiske konsekvenser COVID 19 har fået og får for dansk foreningsidræt i DIFs og DGI’s foreninger og klubber.
Der er ingen tvivl om, at corona-krisen også rammer hårdt i de lokale idrætsforeninger. I DIF og DGI kender man endnu ikke omfanget af krisen, men det er helt sikkert, at den også får store konsekvenser for de lokale idrætsforeninger.
Derfor er et spørgeskema udsendt til alle foreninger fra DIF og DGI. Spørgeskemaet kan bidrage med værdifulde facts til de videre drøftelser med regeringen og myndighederne om mulige tiltag og hjælp til de foreninger, der er pressede på grund af corona-krisen.
Vi håber, I vil bakke op om denne undersøgelse, da det vil stille DIF og DGI bedst muligt i de videre forhandlinger.
Dansk Svømmeunion