0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

COVID 19 (corona): Unionen opfordrer klubber til at aflyse stævner frem til og med 29. marts

13-03-2020

Vi bør alle udvise samfundsansvar og bakke op om de anvisninger, som regeringen har meldt ud.

Af: Nora Thomsen

Som en direkte og helt naturlig konsekvens af statsminister Mette Frederiksens udmeldinger onsdag aften opfordrer Dansk Svømmeunion alle medlemsklubber til at aflyse enhver form for stævneaktivitet i den aktuelle periode.

Det er bestemt ikke spor rart for nogen at skulle aflyse aktiviteter, som en masse mennesker har arbejdet hårdt for at kunne gennemføre. Det er imidlertid et vilkår for hele det danske samfund for øjeblikket.

Derfor har vi valgt at markere stævnerne for perioden 12. marts til 29. marts som ”aflyst” i Svømmetider.dk som en service, vel vidende at vi ikke har hjemmel til at beslutte på klubbernes vegne. Vi har gjort dette for at alle stævnearrangører ikke behøver at kontakte os og som sagt som en service.

Dansk Svømmeunion kommer ikke til at godkende stævneresultater i den periode, hvor myndighederne anbefaler, at der er lukket ned for idrætsaktiviteter. Afholdes der stævner i den periode, vil resultaterne således være uofficielle og vil ikke blive registreret i Svømmetider.dk og kan derfor ikke bruges til anmeldelse, rekorder og lignende.

Dansk Svømmeunion


 






Cookieindstillinger