0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Støt en rigtig god sag og tjen penge til din klub

04-11-2019

Tjen op til 12 kroner per solgt lod med Børnehjælpsdagens Julelotteri.

Af: Nora Thomsen

Når jeres klub skal tjene penge, er et oplagt valg at sælge skrabelodder fra Børnehjælpsdagens Julelotteri (salgsperioden er begyndt og løber frem til 30. december 2019).

Når I sælger skrabelodder er I samtidig med til at indsamle penge til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og udsatte unge i Danmark.

SÆLG SKRABELODDER OG TJEN PENGE TIL DIN KLUB
- Sælg skrabelodder fra Julelotteriet 2019 og tjen op til 12 kroner per solgt skrabelod til fælleskassen.
- Skrabelodderne sælges for 25 kroner.
- Julelotteriet er fuld af lækre gevinster – herunder flotte hovedpræmier – hvilket også er attraktivt for køberne. Man kan se med det samme, om der er gevinst på loddet.

BESTIL OG SÆLG SKRABELODDER – NEMT!

  • Bestil jeres skrabelodder, kvit og frit, via Børnehjælpsdagens online bestillingsside. Der kan nemt bestilles flere skrabelodder efter første bestilling.
  • Man skal være mindst 18 år for at bestille lodder.
  • Børnehjælpsdagen hjælper gerne med at oprette en MobilePay-konto til jeres salg.
  • Efter endt salg gør I regnskabet op og beholder jeres andel af pengene. Hvis I sælger alle lodder, tjener I 12 kroner per lod og hvis I har returlodder, tjener I 10 kroner per solgt lod.
  • Eventuelt usolgte lodder kan altid returneres, så I har ingen økonomisk risiko. I betaler kun portoen, hvis I sender lodder retur til Børnehjælpsdagen.
  • Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Børnehjælpsdagen. Find i øvrigt nyttig viden og information på deres materialeside samt i ‘Fif og Fakta’-guide.


TAG SOCIALT ANSVAR OG STØT ANBRAGTE BØRN
Det er en stor motivationsfaktor for mange sælgere, at deres indsamling faktisk gør en vigtig forskel. Når I sælger Børnehjælpsdagens skrabelodder, er I med til at tage et socialt ansvar. Overskuddet fra salget går nemlig til Børnehjælpsdagen og arbejdet med at styrke anbragte børn og udsatte unge. Det er typisk børn og unge, der bor i plejefamilier eller på børnehjem i Danmark.

Protektor for Børnehjælpsdagen er Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.


 






Cookieindstillinger