En spændende formiddag for butterflysvømmerne, hvor Jeanette Ottesen gik videre til semifinalen, og Emilie Beckmann måtte i omsvømning.
Af: Dansk SvømmeunionFormiddagen bød på massevis af glæde, da Jeanette Ottsen svømmede sig direkte i semifinalen på 50m butterfly efter at have tilbagelagt distancen i tiden 0:26.09. Trods et indslag, der ikke var timet helt perfekt, var det en sikker præstation og et glædeligt comeback for Jeanette Ottesen, der er i semifinalen med den 9. hurtigste tid.
Emilie Beckmann var ligeledes i vandet på samme disciplin. Her måtte den danske svømmer ud i en omsvømning mod russiske Arina Surkova, idet begge slog ind i tiden 0.26.32 i deres indledende heat. Lige omkring klokken 12 lokal tid var Emilie Beckmann i aktion igen, hvor det desværre ikke blev til sejr. Med en tid på 0:26.24 var hun akkurat elleve hundrededele af et sekund efter russeren, som dermed tog den 16. og sidste semifinaleplads.
– Det glæder mig utroligt meget, at se Jeanette Ottesen levere et så flot comeback ved Verdensmesterskabet her i Gwangju. Jeg er sikker på, at hun, trods manges års erfaringer, var lidt nervøs forud for formiddagens løb, men nerverne er uden tvivl svømmet væk nu, og jeg er overbevist om, at hun er helt klar til at race i aftenens semifinale, udtaler landstræner Stefan Hansen.
Foruden de to butterflysvømmere, leverede også en herresvømmer et godkendt løb under fredagens indledende afsnit. Tobias B. Bjerg svømmede 50m fri svømning i tiden 0:23.06, hvor det blev til en samlet 52. plads.
Alle resultater for dagens afsnit kan ses her.
Nedenfor følger et overblik over aftenens finaler med dansk deltagelse samt et overblik over lørdagens indledende afsnit, hvor der også er danske svømmere i vandet.
Finaler den 26. juli – klokken 20.00 lokal tid (dansk tid kl. 13.00)
100m fri svømning, damer, finale
100m butterfly, herrer, semifinale
200m rygsvømning, damer, semifinale
50m fri svømning, herrer, semifinale
200m brystsvømning, damer, finale
200m rygsvømning, herrer, finale
50m butterfly, damer, semifinale
200m brystsvømning, herrer, finale
4x200m fri svømning, herrer, finale
Danske svømmere i aftenens finale
Jeanette Ottesen, kl. 21.09 (kl. 14.09), 50m butterfly, semifinale
Indledende afsnit den 27. juli – klokken 10.00 lokal tid (dansk tid kl. 03.00)
50m fri svømning, damer
50m rygsvømning, herrer
50m brystsvømning, damer
4x100m fri svømning, mix
1500m fri svømning, herrer
Danske svømmere i tirsdagens indledende afsnit
Pernille Blume, kl. 10.00 (kl. 03.00), 50m fri svømning
Julie Kepp Jensen, kl. 10.00 (kl. 03.00), 50m fri svømning
Matilde Schrøder, kl. 10.40 (kl. 03.40), 50m brystsvømning
Alexander Aslak Nørgaard, kl. 11.17 (kl. 04.17), 1500m fri svømning
Anton Ørskov Ipsen, kl. 11.17 (kl. 04.17), 1500m fri svømning
Se VM direkte på TV 2 / Sport
Indledende afsnit sendes direkte fra klokken 02.55 til 05.55
Finalerne sendes direkte fra klokken 12.55 til 15.00
Generelt om VM i Gwangju
VM 2019 afvikles i perioden den 21. til den 28. juli 2019 i Gwangju i Sydkorea. Der er en tidsforskel på syv timer; når klokken er 10.00 i Danmark, er den 17.00 i Sydkorea.
Dansk Svømmeunion vil løbende opdatere med nyt fra VM. Det være sig pressemeddelelser og med nyheder på hjemmesiden SvømmeSport samt på Facebook.
#VM #Gwangju
Pressekontakt under VM
Pressen er velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunion under VM 2019 og opfordrer samtidig til, at kontakten til svømmerne på holdet kun går via unionen og ikke direkte til svømmerne.
Kontaktpersoner:
Kommunikationskonsulent Rebecca Hegelund, mobil: +45 21 64 76 39 og e-mail: rkh@svoem.dk
Sportschef Lars Green Bach, mobil: +45 29 20 61 60 og e-mail:lgb@svoem.dk
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Rebecca Kim Hegelund
Kommunikationskonsulent
Telefon: 4439 4461
Mobil: 2164 7639