0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Årgangssamling 2018

24-11-2018

92 årgangssvømmere fra 42 klubber fra hele landet, samles denne weekend i Fredericia

Af: Anna Hauritz Nielsen

92 årgangssvømmere fra 42 klubber fra hele landet, samles denne weekend i Fredericia for at skabe udvikling, gode oplevelser og samarbejde på tværs af svømmeklubber.

 

I denne weekend, den 23.-25. november, afholdes Årgangssamling 2018 for kvalificerede årgangssvømmere fra Region Nordsjælland, Region Sydsjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

 

Årgangssamlingen er en samling for svømmere og deres trænere med fokus på socialt sammenhold, talentudvikling, årgangstræning og samarbejde på tværs af svømmeklubber. Samlingen finder sted på Danhostel Fredericia og træningen foregår i Fredericia Idrætscenter.

 

I alt deltager 92 svømmere og 35 trænere fra i alt 42 svømmeklubber på samlingen, som bliver den største Årgangssamling nogensinde.

 

Programmet på samlingen består blandt andet af sociale aktiviteter, teambuilding samt land- og vandtræning.
På samlingen får deltagerne desuden besøg af både NTC-træner Mads Bjørn Hansen og landsholdssvømmer Daniel Skaaning, som begge vil under vise svømmerne på land og i vand. Derudover vil Daniel Skaaning give svømmerne gode råd og fortælle om sin egen svømme karriere.

Der er altså lagt op til en rigtig god weekend med både læring og sjov.

 

Samlingen er blevet til i et samarbejde mellem aktivitetsudvalgene i Region Sydsjælland, Region Nordsjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland og en gruppe af årgangstrænere, og er støttet økonomisk af de fem nævnte regioner samt Udviklingspuljen i Dansk Svømmeunion.

 

De 93 svømmere har kvalificeret sig til Årgangssamlingen via Regionsmesterskaberne på kortbane i de fem regioner.

Se hvilke svømmere, der er udtaget og deltager ved Årgangssamlingen 2018 HER.

 

Følg desuden Årgangssamlingen på Dansk Svømmeunions Facebook-side, hvor der løbende vil blive lagt billeder og opdateringer fra samlingen op.

 

De fem regionsudvalg – Region Nordsjælland, Region Sydsjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland – i Dansk Svømmeunion ønsker alle svømmere og trænere en rigtig god Årgangssamling!


 






Cookieindstillinger