Det danske hold kom stærkt fra start med to finale pladser
Af: Morten HinnerupDet første afsnit i bassin gav flere fine præstationer, tre B finaler og hele to A finale pladser til det danske hold.
200 meter forhindring:
I dagens første løb var Danmark repræsenteret af Jacob Juul (Vejle Svømmeklub) og Andreas Hansen (Vejle Svømmeklub). Begge svømmede nye personlige rekorder. Andreas er videre til A-finalen med 1.57.98. Tiden er ny dansk junior rekord blot en halvt sekund fra den danske senior rekord. Jacobs tid blev 2.04.94 og en placering som nr. 23.
Linekast:
Det dansk hold bestående af Nicolaj Kirketerp-Møller (Klampemborg SLSC) og Jacob Juul (Vejle Svømmeklub) leverede en godkendt præstation, men et kast på 14.07. Tiden giver en 13. plads i indledende og hermed adgang til aftenens B-finale.
4 x 50 meter forhindring:
Danmark (Jacob Juul, Andreas Hansen, Nikolaj Kirketerp-Møller og Ronnie Dalsgaard) 1.40.95. Det danske hold er videre til A- finalen i 8. bedste tid. Hurtigst videre er New Zealand med 1.39.28. Det bliver spændende at følge det danske hold i finalen. Den danske tid i indledende var ny dansk og nordisk rekord.
100 meter redningsmedley:
Andreas Hansen (Vejle Svømmeklub) og Nikolaj Kirketerp-Møller (Klampenborg SLSC) svømmede begge tider lidt over deres personlige rekorder, men de får begge endnu en mulighed i B-finalerne, hvor de er kvalificeret som helholdsvis nr. 9 og nr. 13.
100 meter Manikin Tow:
Ronnie Dalsgaard (Klampenborg SLSC) svømmede en tid på 1.02.20. Et godt stykke fra Ronnies normale niveau, da dukken desværre blev fanget af linen fra torpedoen og han derfor var nødt til at stoppe op for ikke at tabe dukken.
Finalerne starter kl. 6.30 dansk tid.