Tirsdag aften åbnede VM i livredning, der afvikles i Adelaide Australien.
Af: Morten HinnerupDe kommende dage skal det danske hold deltage i konkurrencerne på tværs af bassin og åbent vand.
Det danske hold består til dette mesterskab af atleterne: Andreas Hansen (Vejle Svømmeklub), Jakob Juul (Vejle Svømmeklub), Nikolaj Kirketerp-Møller (Klampenborg SLSC) og Ronnie Dalsgaard (Klampenborg SLSC).
Foto: Holdet på vej til åbningscermonien
Holdet har hermed en god blanding af unge og erfarende atleter. Andreas og Jacob deltog tidligere på efteråret i EJM, hvor de blandt andet var med til at sætte junior verdensrekord på 4 x 50 meter forhindring. Ronnie og Nickolaj har erfaring fra tidligere mesterskaber, hvilket er vitalt i de teknisk vanskelige discipliner.
Holdet har vist højt niveau i kvalifikationen og særligt holdkapperne bliver interessante at følge i de kommende dage.
Onsdag deltager holdet i SERC (redningsøvelse), torsdag og fredag afvikles bassin disciplinerne og mesterskaberne afsluttes med to konkurrencedage på stranden henover weekenden.
Det er muligt at følge mesterskaberne her: http://www.lifesaving2018.com