0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Fire danske svømmere videre til semifinaler i onsdagens indledende afsnit af EM i Svømning

08-08-2018

Onsdagens indledende afsnit havde deltagelse af danske svømmere i samtlige individuelle løb.

Af: Nora Thomsen

Vi er nu nået til næstsidste stævnedag ved EM i Glasgow.
I onsdagens indledende afsnit havde Danmark ikke færre end ni svømmere til start.
 
I damernes indledende 50 m butterfly var Emilie Beckmann og Julie Kepp Jensen med til start.
Emilie Beckmann, Tune IF/GTI/NTC, svømmer de 50 meter butterfly i tiden 25,72, hvilket er en personlig rekord, og er dermed sikkert videre til semifinalerne på distancen som samlet to’er.

Også Julie Kepp Jensen formår at sætte en rigtig flot personlig rekord i morgenens løb i tiden 26,62. Svømmeren fra JGI/A6 sikrer sig også en semifinaleplads, da hun bliver samlet nummer 15.
Semifinalerne på distancen svømmes i aften.


På onsdagens program var også 50 m brystsvømning for damer. Også her havde Danmark flere svømmere med til start.
Hurtigste dansker blev Matilde Schrøder, Berns Swim Team/NTC, som svømmer de 50 meter i tiden 31,32 og bliver nummer 13. Dermed kan vi glæde os til et gensyn med den 22-årige dansker når semifinalerne afvikles senere i dag.

For Rikke Møller Pedersen blev det til en tid i 31,44 i det indledende løb, og svømmeren fra Kolding Svømmeklub/NTC er dermed også lige præcis sikret en plads i aftenens semifinaler som nummer 16.


Anna Wermuth bliver i 50 m brystsvømning noteret for tiden 32,26, hvilket er en personlig rekordtid for den 21-årige svømmer fra Hovedstadens Svømmeklub. Anna bliver samlet nummer 27 og rykker således 10 pladser op i forhold til startlistens udgangspunkt.

Fjerde danske svømmer, som var med i indledende 50 m brystsvømning onsdag morgen, var Thea Blomsterberg fra Sigma Swim Birkerød. Den kun 16-årige svømmer, som har leveret virkelig flotte resultater ved disse mesterskaber, bliver her nummer 43 i tiden 33,74.


Viktor B. Bromer skulle onsdag formiddag stå distancen i 100 m butterfly. 25-årige Viktor, som svømmer for Aalborg Svømmeklub/NTC, bliver samlet nummer 17 og dermed 1. reserve til aftenens semifinaler. Ærgerligt for danskeren, som var blot 4/100 sekunder fra en plads i semifinalerne.


Victoria Bierre fra Gladsaxe Svøm GSC/NTC svømmer indledende 200 m rygsvømning i tiden 2.16,75 og bliver samlet nummer 22. Den kun 17-årige svømmer rykker her otte pladser op i forhold til startlistens udgangspunkt. 


For Tobias B. Bjerg stod den onsdag formiddag på indledende 50 m fri. Svømmeren fra AGF Svømning bliver noteret for tiden 23,06 og opnår derved en 37. plads.

20-årige Tobias Bjerg rykker her 12 pladser op i forhold til startlistens udgangspunkt.

Se alle resultater her.


I aftenens finaleafsnit kan vi opsamlende se frem til dansk deltagelse i tre discipliner:
100 m fri, finale: Signe Bro.
50 m butterfly, semifinaler: Emilie Beckmann og Julie Kepp Jensen.
50 m brystsvømning, semifinaler: Matilde Schrøder og Rikke Møller Pedersen.
 

Finaleafsnittet begynder klokken 17.30 dansk tid.


Programoversigt
Startlister
EM-program med dansk deltagelse.
Læs meget mere om EM 2018 på den officielle EM-side her

Hvornår svømmes der indledende og finaler?

Indledende afsnit 7. – 9. august: 10.00 (dansk tid).
Finaleafsnit 7. – 8. august: 17.30 (dansk tid).
Finaleafsnit 9. august: 17.45 (dansk tid).

Tidsforskellen er én time.

Dansk Svømmeunion vil løbende opdatere med nyt fra EM. Det være sig pressemeddelelser og videoklip på nyhedssitet SvømmeSport www.svoem.dk samt opslag på Instagram og Facebook.

#EMSVØM
#Glasgow2018
#RespektForVand

Pressekontakt under EM er sportschef Lars Green Bach, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60. Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og dermed ikke direkte til svømmerne.

 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937

www.svoem.org


 






Cookieindstillinger