0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Danske kvalifikationer til både semifinaler og finale tirsdag formiddag ved EM i svømning

07-08-2018

Pernille Blume og Signe Bro klar til 100 fri semifinaler, DK's damer videre til 4x200 fri finale.

Af: Nora Thomsen

I tirsdagens indledende afsnit af EM i svømning 2018 i Glasgow var der fire danskere med til start i 100 m fri.
Her viser Pernille Blume endnu engang storform og tilbagelægger distancen i tiden 52,97 og bliver dermed hurtigste svømmer videre til aftenens semifinaler.
Svømmeren fra Holbæk Svømme Klub/NTC udtaler efter morgenens løb til Dansk Svømmeunion:

- Det føltes meget let, og der var ikke rigtig nogen grund til at presse den mere, så det var bare dejligt.

Spændende bliver det bestemt at følge 24-årige Pernille Blume senere i dag, når semifinalerne svømmes.


Med i det indledende afsnit var også Signe Bro, Triton Ballerup/NTC, som her leverede en rigtig flot personlig rekordtid i 54,08. Danskeren bliver næsthurtigst i sit heat og samlet nummer fem. Således har vi også 19-årige Signe Bro sikkert med videre til aftenens semifinaler.

For Julie Kepp Jensen blev det i indledende 100 m fri til tiden 55,36, og svømmeren fra JGI/A6 slutter her som samlet nummer 19.

Endelig var også Emily Gantriis, Helsinge Svømmeklub/NTC, med på denne distance tirsdag morgen. Emily Gantriis tilbagelægger de 100 m fri i tiden 56,09 og opnår derved en 28. plads. Den 19-årige dansker rykker således ni pladser op i forhold til startlistens udgangspunkt.

I damernes indledende 4x200 m fri holdkap lykkedes det for den danske kvartet at svømme sig til en plads i aftenens finale som samlet nummer seks i tiden 8.04,63.

Det danske hold bestod af følgende svømmere:
Laura Glerup Jensen, H2Odense: 2.00,78.
Emily Gantriis, Helsinge Svømmeklub/NTC: 2.00,84.
Maria Grandt, Hovedstadens Svømmeklub: 2.03,08.
Helena Rosendahl Bach, Holstebro Svømme Club: 1.59,93.

En flot holdpræstation af de fire svømmere, som vi nu kan glæde os til at følge endnu engang, når finalen sættes i gang som aftenens sidste disciplin. Her bliver det dog med den ændring på holdet, at Signe Bro svømmer med i stedet for Maria Grandt.

Også på herresiden var der dansk deltagelse i tirsdagens indledende afsnit.
Tobias B. Bjerg er her med i indledende 50 m brystsvømning. Desværre bliver det ikke her til en plads videre til semifinalerne for den 20-årige svømmer fra AGF Svømning, som noteres for tiden 27,84 og bliver nummer 21. 1/10 sekunder var danskeren fra en plads videre til semifinalerne. Tobias forbedrer dog sin rangering med syv pladser i forhold til startlisten.

Sidste disciplin i tirsdagens indledende afsnit, 800 m fri for herrer, havde også dansk deltagelse. Her stod Anton Ørskov Ipsen klar.
23-årige Anton Ørskov Ipsen, der bor og træner i USA, bliver noteret for tiden 7.54,34 og opnår en samlet 11. plads i et i øvrigt meget tæt løb.
Det bliver dog ikke det sidste, vi kommer til at se til danskeren i bassinet i Glasgow. Således venter et rigtig spændende løb på torsdag, når herrernes 400 m individuel medley svømmes. Her kan vi glæde os til et gensyn med svømmeren fra Sigma Swim Birkerød.


Se alle resultater her.


Opsamlende kan vi glæde os til følgende løb i aftenens finaleafsnit med dansk deltagelse:
100 m rygsvømning, damer, finale: Mie Ø. Nielsen.
200 m brystsvømning, damer, finale: Rikke Møller Pedersen.
4x200 m fri holdkap, damer, finale: Danmark.
100 m fri, damer, semifinaler: Pernille Blume og Signe Bro.

Finaleafsnittet begynder klokken 17.30 dansk tid.


Programoversigt
Startlister
EM-program med dansk deltagelse.
Læs meget mere om EM 2018 på den officielle EM-side her

Hvornår svømmes der indledende og finaler?

Indledende afsnit 7. – 9. august: 10.00 (dansk tid).
Finaleafsnit 7. – 8. august: 17.30 (dansk tid).
Finaleafsnit 9. august: 17.45 (dansk tid).

Tidsforskellen er én time.

Dansk Svømmeunion vil løbende opdatere med nyt fra EM. Det være sig pressemeddelelser og videoklip på nyhedssitet SvømmeSport www.svoem.dk samt opslag på Instagramog Facebook.

#EMSVØM
#Glasgow2018
#RespektForVand

Pressekontakt under EM er sportschef Lars Green Bach, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60. Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og dermed ikke direkte til svømmerne.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937

www.svoem.org


 






Cookieindstillinger