5000 børn har været på REMA 1000 AquaCamp denne sommer
Af: Anna JørgensenSidste uge af denne sommers REMA 1000 AquaCamps er blevet skudt i gang i dag.
Imens den sidste uges camps afvikles, gør Dansk Svømmeunion status på den 15. sommer med REMA 1000 AquaCamps, der afholdes i svømmeklubber landet over hele sommeren.
Endnu en gang er det en stor succes, med omkring 5000 friske drenge og piger i vandet rundt om i svømmehallerne.
I alt blev der i løbet af sommerferien afholdt 103 camps fordelt på 52 svømmeklubber.
Hvad er REMA 1000 AquaCamp?
REMA 1000 AquaCamp er et koncept, som Dansk Svømmeunion startede op for 15 år siden. Konceptet er målrettet børn i alderen 7-12 år og kan frit bruges af medlemsklubber i Dansk Svømmeunion i de forskellige ferier i løbet af året. Deltagelse på en REMA 1000 AquaCamp kræver ingen forudsætninger, og det kræver heller ikke et medlemskab i en svømmeklub. Der er endda også plads til børn, der endnu ikke har lært at svømme. REMA 1000 AquaCamp varer typisk tre dage eller en uge og er fyldt med aktiviteter alle dagene på land og i vandet.
Det er de lokale svømmeklubber, der arrangerer en eller flere REMA 1000 AquaCamps hos dem selv, med baggrund i konceptet, der er udviklet af Dansk Svømmeunion. Der er mange forskellige måder at afvikle en REMA 1000 AquaCamp på, og det er det, der er med til at gøre REMA 1000 AquaCamp til noget helt specielt, og er med til hele tiden at udvikle REMA 1000 AquaCamp konceptet.
Følgende klubber bød i år velkommen til én eller flere camps:
AGF Svømning |
Hobro Svømmeklub |
Skovbakken Svømning |
AIA Tranbjerg |
HOG Svømning |
Slagelse Svømmeklub |
Alheden IF |
Holstebro Svømme-Club |
Slangerup Svømmeklub |
Billund Idræts Forening Svømmeafdeling |
Horsens Svømmeklub |
Snejbjerg Svømmeklub |
Bjerringbro Svømmeklub |
Hovedstadens Svømmeklub |
Stidsholt IF |
Deltaswim Fredericia |
IF Lyseng Svømning |
SVØM Korsør |
Dragsholm Svømmeklub |
Ikast Svømmeklub |
Svømmeklubben Nord |
Farum Familie Svøm |
Kjellerup Svømmeklub |
Svømmeklubben Pingvinen, Støvring |
Farum Svømmeklub |
Lyngby Svømmeklub |
Svømmeklubben SYD, Nykøbing F |
Fladså Svømmeklub |
Nivå Svømmeforening |
Thisted Svømmeklub |
Frederiksværk Svømme Klub |
Odder Svømmeklub |
Tune IF |
Gentofte Svømmeklub |
Odsherred Svømmeklub |
Vejle Svømmeklub |
H2Odense |
Ringe Svømme-Klub |
Viborg Svømmeklub |
Haderslev Svømmeklub |
Roskilde Svømning |
Vordingborg Svømmeklub |
Haslev Svømmeklub |
Rønne Svømmeklub |
Aalborg Svømmeklub |
Helsingør Svømmeklub |
S68 - Hjørring |
Aars Svømmeklub |
Herning Svømmeklub |
Sigma Swim Allerød |
|
Hillerød Svømmeklub |
SHS Stevns |
|
Tak til sponsorerne af REMA 1000 AquaCamp
At afholde REMA 1000 AquaCamp er forbundet med mange udgifter, og derfor er det af afgørende betydning, at virksomheder vil hjælpe til og støtte en god sag – det være sig i form af produkter til børnenes meget populære goodie-bags og i form af økonomisk støtte.
Alle børn får en Goodie-bag udleveret den første dag på camp’en. Denne indeholder hvert år en T-shirt, drikkedunk, svømmebriller og badehætte.
I år vil Dansk Svømmeunion gerne sige en stor tak til vores sponsorer. Goodie-bag’en og dens indhold vækker altid stor glæde hos børnene, der deltager.
Sponsorerne for REMA 1000 AquaCamp 2018 har været:
REMA1000(Navnesponsorat, drikkedunk, frugt og saftevand.)
TrygFonden (Goodie-bags)
I Dansk Svømmeunion er vi imponerede over hvordan svømmeklubberne formår at aktivere så mange glade børn sommeren igennem og er stolte af det arbejde, der udføres i klubberne. Derfor skal der også lyde en stor tak til jer ude i klubberne, fordi I bruger jeres sommer på at aktivere de danske børn og unge på en sjov og lærerig måde! Og tak fordi I er med til at udvikle REMA 1000 AquaCamp til at blive endnu bedre!
Vi glæder os i Dansk Svømmeunion til at se endnu flere børn på REMA 1000 AquaCamp næste sommer – eller måske allerede i efterårsferien, vinterferien eller påskeferien? Flere svømmeklubber er nemlig også begyndt at afholde REMA 1000 AquaCamp i de mindre ferier, og aktiverer dermed endnu flere børn i løbet af året.
For yderligere information om REMA 1000 AquaCamp kan de ansvarlige udviklingskonsulenter i Dansk Svømmeunion kontaktes:
Lene Madegaard, mobil: 29 20 61 50, E-mail: lm@svoem.dk
Eller
Anna Jørgensen, mobil 29 16 09 04, E-mail: aj@svoem.dk