0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Endnu en dansker videre til semifinaler ved EM i svømning 2018

05-08-2018

I søndagens indledende afsnit sikrede Helena Rosendahl Bach sig en semifinaleplads i 200 fly.

Af: Nora Thomsen

Så er vi nået til tredjedagen af Europamesterskaberne i svømning 2018 i Glasgow. Og i søndagens indledende afsnit var Danmark repræsenteret i to discipliner.

I indledende 200 m butterfly var Helena Rosendahl Bach med til start, og svømmeren fra Holstebro Svømme Club leverede her et rigtig flot løb i tiden 2.12,32, hvilket er en personlig rekord for den 18-årige dansker.
Tiden resulterer i en samlet 11. plads, og dermed kan vi se frem til at følge Helena Rosendahl Bach, når semifinalerne svømmes søndag aften.

Oven på denne fine danske præstation var næste disciplin med dansk deltagelse damernes indledende 200 m fri, hvor fire danskere var med.

Signe Bro, Triton Ballerup/NTC, tilbagelægger de 200 m fri i tiden 2.00,97 og bliver dermed 2. reserve til semifinalerne som samlet nummer 18.

Med fra H2Odense i samme indledende disciplin var også Laura Glerup Jensen. Den 19-årige dansker bliver noteret for tiden 2.01,12 og slutter på en samlet plads som nummer 24. Derved rykker danskeren otte pladser op rangeringsmæssigt i forhold til startlisten.

Hovedstadens Svømmeklubs Maria Grandt svømmer indledende 200 m fri i tiden 2.03,59 og placerer sig dermed som samlet nummer 43.

Og endelig kunne vi også følge Emily Gantriis, Helsinge Svømmeklub/NTC, i dette indledende løb søndag. Den 19-årige dansker svømmer sig ind på en samlet 34. plads i tiden 2.02,78. Sammenlignet med startlistens udgangspunkt rykker danskeren her 16 pladser op med morgenens præstation.


Se alle resultater her.


I søndagens finaleafsnit, som begynder klokken 18.00 (dansk tid), har vi opsamlende to danskere i konkurrence:
200 m butterfly, herrer, finale: Viktor B. Bromer
200 m butterfly, damer, semifinaler, Helena Rosendahl Bach

Programoversigt
Startlister
EM-program med dansk deltagelse.
Læs meget mere om EM 2018 på den officielle EM-side her

Hvornår svømmes der indledende og finaler?
Indledende afsnit 3. – 6. august: 10.30 (dansk tid).
Indledende afsnit 7. – 9. august: 10.00 (dansk tid).
Finaleafsnit 3. – 6. august: 18.00 (dansk tid).
Finaleafsnit 7. – 8. august: 17.30 (dansk tid).
Finaleafsnit 9. august: 17.45 (dansk tid).

Tidsforskellen er én time.

Dansk Svømmeunion vil løbende opdatere med nyt fra EM. Det være sig pressemeddelelser og videoklip på nyhedssitet SvømmeSport www.svoem.dk samt opslag på Instagram og Facebook.

#EMSVØM
#Glasgow2018
#RespektForVand

Pressekontakt under EM er sportschef Lars Green Bach, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60. Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og dermed ikke direkte til svømmerne.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937

www.svoem.org


 






Cookieindstillinger