0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

AKTUELT

 

Bliv en haj til Facebook

Deltag i et af de mange temamøder rundt i Danmark.

 

Læs mere og tilmeld jer her

 Næste arrangement

4
December
2021
Svømning - Svømmetider
MØVS cup , Gentofte

Kildeskovshallens svømmehal
4
December
2021

Overskrift

Indledning

Tekst

Tekst

Nyt småbørnsmateriale

Dansk Svømmeunion har udviklet småbørnsmaterialet 'Leg med Blop - og bliv klar til at svømme'.

 


 

 

 

 


 

 

 

 

 

 Næste arrangement

4
December
2021
Træner/instruktør
Børnetræneruddannelse 2. weekend TBØ21-3772
Støvring Svømmehal
4
December
2021
Træner/instruktør
Årgangstræneruddannelsen 3. Weekend TÅR21-3595
Fyrtårn Tommerup
4
December
2021
Træner/instruktør
Svømningens Grundudd. Weekend 2 af 2 ISG21-3431
Danhostel Kalundborg Vandrerhjem

 Redskaber

Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.

Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.

Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.

Adresse

 

Dansk Svømmeunion

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

 Udviklingskonsulenterne

 Find en medarbejder

Har du brug for at komme i kontakt med en af medarbejderne i Dansk Svømmeunion? Se her hvem, der er ansat i Dansk Svømmeunion og hvordan du kommer i kontakt med dem.


Stærke præstationer til de danske svømmere i allerførste afsnit af EM 2018

03-08-2018

Det første afsnit resulterede i DR samt en dansk finaleplads og tre danske semifinalepladser.

Af: Nora Thomsen

Endelig er det blevet 3. august og dermed førstedagen af EM i svømning 2018. Her deltager Danmark med et stærkt hold på 17 svømmere i Glasgows Tollcross International Swimming Centre. Mesterskaberne, som uden tvivl er svømmernes absolutte højdepunkt i år.

Og allerede på førstedagen af de i alt syv dages mesterskaber har der været masser af spændende løb med dansk deltagelse i det indledende afsnit.

Første disciplin med dansk deltagelse fredag formiddag var damernes indledende 50 m fri, hvor tre danskere stillede til start.
Pernille Blume, Holbæk Svømme Klub/NTC, lagde her flot ud i tiden 24,27, der rakte til en sikker semifinaleplads som samlet nummer to.

Også Julie Kepp Jensen, JGI/A6, leverede her et absolut godkendt løb i tiden 25,00, som gav hende en billet videre til semifinalerne senere fredag med en samlet ottendeplads.

Og endelig var også Danmarks Laura Glerup Jensen med i indledende 50 fri, og her formåede den 19-årige svømmer at sætte en flot personlig rekord i tiden 26,16. Det bliver til en samlet placering som nummer 35 for svømmeren fra H2Odense, hvilket er en flot forbedring af rangeringen på startlisten med ni pladser.

Oven på disse tre flotte danske præstationer i indledende 50 m fri stod Emilie Beckmann klar i indledende 100 m butterfly. Også her bliver der præsteret en rigtig god start ved mesterskaberne for danskeren, som noteres for tiden 58,69. Tiden rækker til en samlet placering som nummer ni for svømmeren fra Tune IF/GTI/NTC. Dermed kan vi se frem til et gensyn med danskeren i aftenens semifinaler på denne distance.

Første danske herre i konkurrence ved EM 2018, Tobias B. Bjerg, havde bestemt også planer om at svømme stærkt fredag morgen. Faktisk gik det så forrygende for den 20-årige svømmer fra AGF Svømning, at det blev til dansk rekord i indledende 100 m brystsvømning i tiden 1.01,19. Tobias sletter her Farum-svømmeren Philip Greves danske rekord fra 2017 og forbedrer tiden med ikke mindre end 84/100 sekunder.
Med den forrygende tid bliver Tobias B. Bjerg samlet nummer 22.

Danmarks damer stod også klar da indledende 4x100 m fri holdkap blev svømmet fredag formiddag. Her blev det danske hold noteret for tiden 3.41,28. Præcis samme tid blev også svømmet hjem af holdet fra Polen. Da det her drejede sig om den ottende og dermed sidste finaleplads, var der efterfølgende en forventning om, at de to hold måtte ud i en omsvømning. Dette blev imidlertid ikke tilfældet, da stævnearrangørerne besluttede, at begge hold er med videre til finalen. Således kommer der til at være ikke otte men derimod ni nationer til start, når finalen i damernes holdkap svømmes fredag aften.

Danmarks vej til finalen blev svømmet hjem af følgende svømmere:
Mie Ø. Nielsen, Aalborg Svømmeklub/NTC: 55,44
Julie Kepp Jensen, JGI/A6: 55,29
Emily Gantriis, Helsinge Svømmeklub/NTC: 55,96
Signe Bro, Triton Ballerup/NTC: 54,59

Endelig var der også to danskere med i afsnittets sidste disciplin – 800 m fri for damer.
Her bliver Helena Rosendahl Bach, Holstebro Svømme Club, noteret for tiden 8.42,46, hvilket er en stor flot personlig rekordtid for den 18-årige svømmer med knap syv sekunder. Med tiden slutter danskeren som samlet nummer 12 og dermed en flot forbedring af rangeringen fra startlisten med fem pladser.

Også 20-årige Maria Grandt formår at sætte en personlig rekord i samme indledende disciplin, da hun noteres for tiden 8.48,68. Svømmeren fra Hovedstadens Svømmeklub bliver samlet nummer 14 og rykker fire pladser op i forhold til startlistens rangering.

Se alle resultater her.

Opsamlende kan vi i fredagens finaleafsnit se frem til dansk deltagelse i følgende løb:
4x100 m fri, damer, finale: Danmark
50 m fri, damer, semifinaler, Pernille Blume.
50 m fri, damer, semifinaler, Julie Kepp Jensen.
100 m butterfly, damer, semifinaler, Emilie Beckmann.

Finaleafsnittet begynder fredag klokken 18.00 (dansk tid).

Programoversigt

Startlister

EM-program med dansk deltagelse.
Læs meget mere om EM 2018 på den officielle EM-side her

Hvornår svømmes der indledende og finaler?
Indledende afsnit 3. – 6. august: 10.30 (dansk tid).
Indledende afsnit 7. – 9. august: 10.00 (dansk tid).
Finaleafsnit 3. – 6. august: 18.00 (dansk tid).
Finaleafsnit 7. – 8. august: 17.30 (dansk tid).
Finaleafsnit 9. august: 17.45 (dansk tid).

Tidsforskellen er én time.

Dansk Svømmeunion vil løbende opdatere med nyt fra EM. Det være sig pressemeddelelser og videoklip på nyhedssitet SvømmeSport www.svoem.dk samt opslag på Instagram og Facebook.

#EMSVØM
#Glasgow2018

Pressekontakt under EM er sportschef Lars Green Bach, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60. Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og dermed ikke direkte til svømmerne.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937

www.svoem.org