Få gratis inspiration til kunstsvømning i jeres klub
Af: Anna JørgensenSynkronsvømning har skiftet navn til kunstsvømning, og Kunstsvømnings udvalget i Dansk Svømmeunion vil gerne have endnu flere til at dyrke kunstsvømning.
Derfor inviteres alle interesserede fra de danske svømmeklubber, når Kunstsvømnings-Danmark samles den 9. september i Rødding Centeret, Søndergyden 15, 6630 Rødding.
Savner I inspiration til Svømmeskolen, ungdomsholdene eller vandgymnastikken i jeres svømmeklub? Er der nogen, der er bidt af vand? Eller som elsker at bevæge sig sammen med andre? Så kunne kunstsvømning måske kunne være noget for jeres svømmeklub?
Der holdes derfor Åbent Hus kl. 13.00-14.00, hvor det er muligt at prøve kunstsvømning på egen krop. Det er helt gratis at deltage i denne del af dagen.
Vil I have yderligere inspiration til undervisningen, afvikles ligeledes et kursus kl. 10.00-13.00. Denne del er også gratis at deltage i.
Tilmelding til dagen skal ske til Sidsel Homann på mail@sidselhomann.dk.
I tilmeldingen skal anføres navn og klub.
Vi glæder os til at møde jer!
På vegne af Dansk Svømmeunions Kunstsvømnings udvalg.
Med venlig hilsen
Dansk Svømmeunion