0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Holbæk Svømmeklub fortæller, at Pernille Blume har skiftet til klubben per 1. februar

02-02-2018

En fremsendt anmodning om dispensation er imidlertid endnu ikke behandlet i unionen. 

Af: Nora Thomsen

Holbæk Svømmeklub har udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at NTC-svømmeren Pernille Blume per 1. februar 2018 har foretaget klubskifte fra Gladsaxe Svømmeklub til Holbæk Svømmeklub.
Meddelelsen kommer bag på ledelsen i Dansk Svømmeunion som ikke har nået at behandle anmodningen om klubskifte endnu.

- Vi har modtaget en anmodning om dispensation, idet Pernille Blume ønsker at skifte klub på et ikke godkendt tidspunkt af sæsonen. Anmodningen bliver behandlet på det førstkommende bestyrelsesmøde den 21. februar. Det betyder således, at indholdet i omtalte pressemeddelelse fra Holbæk Svømmeklub ikke kan bekræftes af Dansk Svømmeunion i skrivende stund, udtaler sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach. 

Regler om klubskifte for svømmere på NTC fremgår af Tillæg til Dansk Svømmeunions vedtægter (side 9).

Dansk Svømmeunion


 






Cookieindstillinger