0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Vi Bevæger Tweens

16-12-2017

– afslutning på fire-årigt projektforløb

Af: Anna Jørgensen

Den 16. december er dagen, hvor GymDanmark og Dansk Svømmeunion officielt afslutter vores fire-årige samarbejde.

 

Afslutningen på projektet udmøntes i en konference, hvor resultaterne fra de fire års arbejde præsenteres.

 

  

 

Hvorfor overhovedet arbejde med tweens?

Da GymDanmark og Dansk Svømmeunion startede samarbejdet op for fire år siden, fandt vi ud af, at der var et stort frafald i de danske gymnastikforeninger og svømmeklubber blandt børn og unge, og at frafaldet faktisk allerede starter i 8-års alderen. Derfor var det for de to forbund oplagt at påbegynde et projekt, hvor målet netop var at fastholde de 8-12-årige.

Projektets forløb blev derfor et klubudviklingsforløb for interesserede gymnastikforeninger og svømmeklubber, hvor de deltagende foreninger skulle igennem en fire-trins-raket bestående af: ansøgning om deltagelse, opstartsmøde i foreningen, fælles seminar i efteråret og fælles afsluttende seminar i foråret. På de to seminarer fik deltagerne masser af inspiration og input til deres videre arbejde hjemme i foreningen.

 

Resultaterne

Målet for tweens-delen af projektet, var at få i alt 50 gymnastikforeninger og svømmeklubber med i forløbet. Målet blev indfriet med deltagelse af omkring 30 svømmeklubber og 20 gymnastikforeninger.

 

Ved start og afslutning af projektforløbet blev alle deltagende klubber bedt om at besvare en survey. 64 procent af de deltagende foreninger besvarede begge surveys.

 

Det er dog vanskeligt at måle direkte, hvorvidt en forening har formået at fastholde flere børn og unge, men vi kan se af slutevalueringen, at langt de fleste foreninger (svarende til 72,4 pct.) vurderer, at de har fastholdt flere børn og unge i deres forening efter projektforløbet. Over en tredjedel vurderer desuden, at de har rekrutteret flere børn og unge efter projektperioden.

 

Derudover angiver:

-  71,4 pct. af foreningerne, at de har øget deres viden om tweens-målgruppen

-  64,3 pct. af foreninger, at de har fået inspiration til nye aktiviteter/tiltage

-  57,1 pct. af foreningerne, at de har øget fokus på tweens-målgruppen

-  56,4 pct. af foreningerne, at de fået sparring med andre foreninger

 

Når vi sammenholder medlemstallene før og efter projektstart, ses en gennemsnitlig stigning i hver aldersgruppe på mellem 2-6 medlemmer. Det er ikke en drastisk stigning, men dog en stigning, som kan betyde, at jo mere man arbejder med området, jo mere kan tallet stige. Stigningen hos de deltagende foreninger ses til trods for at flere foreninger har været ramt af uforudsete faktorer undervejs eller efter projektforløbet, såsom udskiftning af en eller flere nøglepersoner (bestyrelsesmedlemmer, ledere, trænere) i foreningen, eller midlertidig lukning af svømmehal på grund af renovering.

 

Er du interesseret i at læse mere om projektet og resultaterne, kan du det her.

 

  

 

Tweens fremadrettet

Dansk Svømmeunion fortsætter de næste fire år arbejdet med tweens-målgruppen i projektet Aqua+, som er støttet af Nordea-fonden med 5,5 millioner kroner. Dette projekt vil bygge videre på den erfaring og viden, vi har opnået i Vi bevæger.


 






Cookieindstillinger