Parasport Danmarks indbyder til åben træning lørdag d. 13. januar i Herning.
Af: Jens WintherParasport Danmarks svømmehold for svømmere med udviklingshandicap (U-holdet) indbyder til åben træning lørdag den 13. januar 2018 i Herning.
Hvis du er glad for at svømme, er mellem 12 og 20 år, svømmer måske i en svømmeklub og har lyst til at blive endnu dygtigere til at svømme, så vil vi gerne inviterer dig til åben træning - det er gratis at deltage.
Trænerne på U-holdet Tine Aagaard og Asbjørn Kruuse står klar til at se hvor dygtig du er i vandet.
Samtidig vil der være mulighed for forældre og pårørende, at snakke med forældre til svømmere på holdet, og personer fra Parasport Danmark.
Der vil ved denne åbne samling være mulighed for at evt. kandidater til Special Olympic World Summer Games i Abu Dhabi 2019 kan vise sig frem - denne åbne træning er en del af udtagelsesproceduren.
Så find svømmetøj og svømmebriller frem, og sæt X i kalenderen d. 13. januar 2018.
Har du spørgsmål eller andet så kontakt os endelig.
Yderligere oplysninger: Er du f.eks. i tvivl om vores U-hold er noget for dig, så kan du kontakte træner for udviklingsholdet Tine Aagaard på tinefisk@gmail.com eller telefon 22 92 93 97 eller idrætskonsulent i Parasport Danmark Jens Winther på jew@parasport.dkeller telefon 20 15 44 48
Tilmelding til: Træner Tine Aagaard på mail tinefisk@gmail.comhvor du sender personoplysninger (navn, alder, handicap), hvilke svømmeklub de svømmer i/erfaring med svømning, samt evt. hvilken skole de går på eller hvilket job de har. Skriv desuden hvilke særlige udfordringer de har.
Tid og sted: lørdag den 13. januar fra kl. 14.00 i Herning Svømmehal, Brændgårdvej 20, 7400 Herning. Vi mødes i forhallen af svømmehallen kl. 14, hvor vi vil hilse på hinanden og der vil være lidt info og snak. Kl. 15 har vi mulighed for at hoppe i vandet, hvor det vil være svømning og aktiviteter for alle – både erfarne og mindre erfarne svømmere.