Svømmere med Downs syndrom var samlet til Europamesterskaberne i Paris.
Af: Jens WintherDanmark var repræsenteret med tre svømmere ved mesterskaberne der blev afviklet fra 28. oktober til 4. november.
De danske svømmere var:
Cecilie Beer (Sigma Allerød) blev dobbelt guldvinder i sine favoritdiscipliner 50m bryst 50,48 og 100m bryst 1:53,23 og satte undervejs 4 danske rekorder.
Nis Heide (Viborg) vandt 2 guldmedaljer i 100m bryst (1:36,19), og i 1500m fri (24:04,08) og 4 sølvmedaljer i 100m ryg (1:22,05), 200m ryg (2:59,05), 100m fri (1:12,27) og i 200m IM (2:58,14) satte undervejs 1 dansk rekord.
Oliver Roug Nielsen (Sigma Allerød) svømmede flotte personlige rekorder i 3 løb.
Europamesterskaberne blev således en kæmpe succes for Danmark og for de unge svømmere. Dannebrog kom til tops hele fire gange. Fantastisk med så mange medaljer til det lille danske hold. Stor respekt for deres resultater og det arbejde der er gået forud i deres klubber og indsatsen fra trænere og bagland.
En stor tak til vores landstræner Caroline Beck (Viborg svømmeklub), som hjalp med et godt sportsligt forløb for de unge atleter.
Stævnet havde fint besøg af både fransk TV, franske ministre og den franske Paralympiske komite, som skal afholde de Paralympiske lege i Paris i 2024. De franske arrangører fik stor ros for den professionelle afvikling af stævnet.
Stævnet var som altid en intens oplevelse, hvor hele følelsesregistret kom i spil, fra store triumfer og rekorder til skuffelser og diskvalifikationer. Stævnet blev afviklet over fire konkurrencedage. Der var deltagelse af 130 svømmere fra 19 lande, alle med Downs syndrom.
Danmark blev placeret som nr. 5 i nationskonkurrencen efter Store Britannien, Frankrig, Spanien og Portugal.
Ved de nordiske mesterskaber i parasvømning der afvikles i Island fra den 25.-26. november er der for første gang en klasse for svømmere med Downs syndrom. En udvikling som vi ser meget frem til.
Cecilie Beer Europamester i 50 og 100m brystsvømning
Nis Heide Europamester i 100m brystsvømning og 1500m fri
Oliver Roug Nielsen til højre.