Vil du lære at skabe events og gøre en forskel for din klub og svømmesporten?
Af: Anna Katrine SandDansk Svømmeunion giver nu tre unge klubfolk i alderen 15 til 25 år chancen for at uddanne sig til projektledere, som kan skabe nye events og tiltag i svømmeklubben med uddannelsen Make Sports Happen.
Med Make Sports Happen får du over tre weekender mulighed for at bruge din kreativitet og idéer til at gennemføre dit projekt i din egen klub. Du får samtidig også et godt netværk til andre klubber og idrætsgrene i mødet med de andre unge deltagere.
Så hvis du er svømmer, træner eller frivillig og drømmer om at blive leder i en svømmeklub, så er Make Sports Happen det første skridt på vejen. Læs mere om uddannelsen i folderen eller klik inde på uddannelses facebook-side.
Dansk Svømmeunion vil gerne bakke op om vores unge ledere og stiller derfor tre gratis pladser til rådighed for unge deltagere fra vores medlemsklubber til en værdi af 3500 kr./deltager. Det er selvfølgelig også muligt at ansøge om at deltage i Make Sports Happen, hvor din egen svømmeklub betaler for uddannelsen.
Indhold
Uddannelsen består af tre temaer:
Deltagerne kommer til at arbejde med en event eller et tiltag, der skal gennemføres i hjemme i klubben. På uddannelsen får du sparring fra et professionelt team af undervisere og du kan lære meget mere af dine medstuderende fra andre klubber og idrætsgrene.
Udbytte
Gode oplevelser og spændene udfordringer.
En praktisk projektlederuddannelse og en personlig lederprofil.
Et projekt/event i din klub med din signatur på.
Uddannelsesbevis med certificering som event-projektleder.
Klubbens ansvar i Make Sports Happen
Det er vigtigt at den unge projektleder har en solid opbakning fra klubben, både i forhold til uddannelsen og i at klubben giver mulighed for at projektlederens projekt/event bliver ført ud i livet. Derfor har klubben ansvaret for at finde en mentor til den unge projektleder, som kan støtte og give sparring gennem uddannelsen og til at gennemføre eventen eller projektet.
Ansøgning og kriterier
For at komme i betragtning til at deltage i Make Sports Happen skal du skrive en ansøgning, der fortæller om din motivation for at deltage på uddannelsen samt en beskrivelse af dit forhold til svømmesporten og din klub.
Kriterier for deltagerne:
Hvis du har spørgsmål til Dansk Svømmeunion i forbindelse med ansøgningen til Make Sports Happen, så kan du kontakte Mette Skat Nielsen på msn@svoem.dk.
Dansk Svømmeunion udvælger i samarbejde med Make Sports Happen mellem alle ansøgere fra svømmeklubber, hvem der vil modtage uddannelsen betalt af Dansk Svømmeunion.
Tid og sted
Make Sports Happen bliver afholdt i foråret 2018, hvor programmet ser således ud:
Samling 1: Ideudvikling den 12.-14. januar 2018.
Samling 2: Projektplanlægning den 9.-11. marts 2018.
Samling 3: Projekt afvikling 13.-15. april 2018.
Samlingerne starter fredag kl. 18.00 og slutter søndag kl. 13.00. Undervisningen foregår på Cytellet lige ved siden af Odenses nye atletikhal, Højstrupvej 9, 5200 Odense V.
Make Sports Happen er skabt i Dansk Atletik Forbund og er efter det første gennemførte forløb blevet udbredt til andre specialforbund i DIF.