0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Stor tilslutning til Aqua Inspiration 2017

28-10-2017

Weekendens deltagere finder inspiration til hele svømmeklubben – fra babysvømning til klubledelse.

Af: Anna Katrine Sand

Esbjerg Svømmestadion og vandrehjem danner i denne weekend rammen om Aqua Inspiration, som er kronen på samarbejdet mellem Dansk Svømmeunion og DGI Svømning. Tidligere har de to idrætsorganisationer afholdt hver deres arrangement, men har nu med fælles kræfter sammensat et forrygende program, som samler over 400 svømmeentusiaster i Esbjerg.

 

Dagen startede da også med en varm omfavnelse mellem Stine Sørensen fra bestyrelsen i Dansk Svømmeunion og den politiske leder i DGI Svømning Hans Henrik Hemig, der i deres åbningstale lagde vægt på, at Aqua Inspiration er en historisk markering af det forholdsvis nye samarbejde mellem Dansk Svømmeunion og DGI Svømning.

 

- Aqua Inspiration er et meget tydeligt eksempel på, hvad I klubber har ønsket, nemlig et større samarbejde mellem DGI Svømning og Dansk Svømmeunion. Vi har mere på tapetet i fremtiden. Jeg håber, at I vil få rigtig rigtig meget god og brugbar Aqua Inspiration gennem weekenden, fortalte Stine Sørensen i velkomsttalen.

 

  

Billede af Jeppe Bøje Nielsen

 

Stemningen er høj i Esbjerg Svømmestadion

 

- Vi er meget stolte af at arrangementet kører på skinner og man kan mærke den gode stemning mellem deltagerne, fortæller Anna Jørgensen, som er ansvarlig for Aqua Inspiration for Dansk Svømmeunion.  

 

Programmet for Aqua Inspiration byder på fire spor, som deltagerne på forhånd har valgt: børn og unge, voksne, talent eller ledersporet. Undervisningen på sporerne er en kombination af både teoretiske oplæg og workshops i vand, hvor deltagerne får lov at blive inspireret ved at bruge deres egen krop.

 

- Aktivitetensniveauet i hallen er super højt under alle workshops, og deltagerne får virkelig brugt deres krop. Vi håber med kombinationen, at deltagerne har mod på at prøve nye ting af hjemme på kanten i klubben, udtaler Anna Jørgensen, ansvarlig for Aqua Inspiration i Dansk Svømmeunion.

 

Er du til Aqua Inspiration, så del dine gode oplevelser på #aquainspiration på de sociale medier.  

 

Resten af lørdagens program byder på standup og socialt sammenvær mellem deltagerne, og hele Aqua Inspiration rundes af søndag med et fælles oplæg fra den tidligere fodboldspiller Morten Bruun.


 






Cookieindstillinger