0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Krüger står for det rene vand – også til TrygFonden Christiansborg Rundt

25-08-2017

Fællesskab, motion og den gode oplevelse er kendetegnet ved Krüger Stafetten.

Af: Anna Katrine Sand

96 hold stiller til start til Krüger stafetten, hvor deltagerne skal svømme 500 meter og overgive stafetten til en holdkammerat – tilsammen svømmer de fire holdkammerater de 2000 meter rundt om Christiansborg.

 

Virksomheden Krüger arbejder til hverdag med bæredygtige løsninger til? vandbehandling; og søger altså både for rent drikkevand og at lave miljøbeskyttelse. Anne Abrahamsen, kommunikationsdirektør i Krüger, fortæller om, hvad det betyder for virksomheden at være hovedsponsor for Krüger Stafetten:

 

- For os er det fantastisk at være en del af Krüger Stafetten og Trygfonden Christiansborg Rundt. Det giver masser af mening i forhold til vores daglige arbejde med miljø og vandbehandling, også er det en event som står i fællesskabets tegn, udtaler Anne Abrahamsen.

 

Udover at virksomheden Krüger selvfølgelig har en stor faglig interesse for vandet, så er det den god oplevelse og fællesskabet, som er i centrum i morgen, når Krüger Stafetten skydes i gang.

 

- Vi har støttet Krüger Stafetten de sidste 8 år, da det samler folk omkring en unik oplevelse, som ikke ses i andre storbyer. Man kan dele distancen med tre andre svømmere og få en enestående oplevelse sammen med familie, venner, kollegaer og andre vandglade deltagere. Måske får man oven i købet lejlighed til at prøve sig selv af og finde en ny glæde ved vand, fortæller Anne Abrahamsen.

 

Virksomheden Krüger stiller selv til start med 14 hold og altså 56 deltagere, som skal opleve den hyggelige atmosfære på pladsen foran Den Sorte Diamant.

 

- Der er noget særligt ved at opleve den fantastiske stemning, der er både blandt svømmere og ikke mindst hos alle de mange tilskuere der langs kanalerne hepper på svømmerne, afslutter Anne Abrahamsen.

 

Du finder vandbaren ved det store registrerings telt på Søren Kierkegaards Plads, hvor Krüger vil dele vand ud mellem kl. 10 og 14. Kig efter den/de blå balloner.

 

  

Maria Sand Tandrup og Bjørn Andersen skænker for. Foto: Maria Sand Tandrup.


 






Cookieindstillinger