0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

VM-bronzemedalje til Danmarks Pernille Blume i 100 m fri fredag aften

28-07-2017

I endnu en vanvittig flot dansk rekordtid, 52,69, sikrer danskeren sig VM-bronze i Budapest. 

Af: Nora Thomsen

Hele Danmark fik lejlighed til at juble over den første VM-medalje til den danske turban fredag aften i Ungarn, da 23-årige Pernille Blume svømmede sit livs 100 m fri svømning.
I den nye danske rekordtid 52,69 – og den tredje rekordpræstation på blot halvandet døgn – sikrede svømmeren fra Gladsaxe Svøm/NTC sig VM-bronzemedaljen i en propfyldt svømmearena.
Danskeren forbedrer her gårsdagens rekordpræstation med intet mindre end 3/10 sekunder. En tid, som samtidig rækker til en ottendeplads på alle tiders verdensrangliste.
    
Et kæmpe tillykke til Pernille Blume som vi også i morgen glæder os til at følge på den halve distance, hvor hun som bekendt vandt OL-guld for et år siden i Rio.
Guldmedaljen i aftenens 100 m fri finale blev svømmet hjem af Simone Manuel, USA, i tiden 52,27, mens sølvmedaljen gik til svenske Sarah Sjøstrøm i 52,31.

Senere i fredagens finaleafsnit kunne vi også glædes over at følge Emilie Beckmann, der svømmede med i 50 m butterfly semifinalerne oven på et flot indledende resultat, hvor danskeren satte personlig rekord med 4/100 sekunder i tiden 25,88.
I aftenens semifinaler fortsatte Emilie Beckmann de virkelig gode takter og svømmede sig til endnu en personlig rekordtid i fremragende 25,77. Svømmeren fra Tune IF/GTI/NTC er blot små 4/100 sekunder fra en finaleplads.
Et stærkt resultat af 20-årige Emilie Beckmann.

Se alle resultater på: www.omegatiming.com


I morgen, lørdag, fortsætter VM 2017 med spændende løb med dansk deltagelse.

Her skal vi, som nævnt tidligere, følge Pernille Blume i indledende 50 m fri svømning – distancen, hvor danskeren er OL-guldvinder fra Rio.
Og vi skal følge Rikke Møller Pedersen (Holbæk Svømme Klub/NTC) i indledende 50 m brystsvømning.

Anton Ørskov Ipsen (Sigma Swim Birkerød/USA) svømmer indledende 1500 m fri svømning.
Og endelig er Danmark også med i indledende 4x100 m fri holdkap for mix-hold. Her stiller Danmark med følgende svømmere:
Anders Lie Nielsen (Farum Svømmeklub/USA), Daniel Skaaning (STT-VAT/NTC), Signe Bro (Lyngby Svømmeklub/NTC) og Emilie Beckmann (Tune IF/GTI/NTC).


Der er således fortsat masser af spændende svømning at følge set med danske øjne i langbanebassinet i Budapest.

Indledende afsnit begynder, som altid, klokken 09.30.

Se detaljeret VM-program, præsentation af de danske VM-svømmere, relevante links med mere i Dansk Svømmeunions VM Mediaguide.
VM-program med dansk deltagelse.

Officiel eventside: www.fina-budapest2017.com/en/sports/swimming
Dansk Svømmeunions nyhedssite (SvømmeSport): www.svoem.dk

Al pressekontakt til VM-svømmerne bedes gå via Dansk Svømmeunions sportschef, Lars Green Bach, som kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937

www.svoem.org