I samme finale satte svenske Sarah Sjøstrøm verdensrekord på førstesskiftet.
Af: Nora Thomsen
Danmarks fire damer, som i søndagens indledende afsnit præsterede at svømme sig ind på en flot finaleplads i 4 x 100 m fri holdkap ved VM i Budapest, lykkedes desværre ikke med at forbedre den samlede tid – og måske svømme sig ind på en dansk rekordtid, som danskerne i indledende kun var 84/100 sekunder fra. Alligevel blev det til en godkendt samlet holdkappræstation af det danske hold i tiden 3.38,86 og en ottendeplads i en VM-finale, hvor ingen kunne hamle op med de stærke svømmenationer USA og Australien.
Danmarks holdkap bestod af følgende svømmere:
Signe Bro, Lyngby Svømmeklub/NTC: 54,72
Sarah Bro, Holbæk Svømmeklub/NTC: 56,60
Emilie Beckmann, Tune IF/GTI/NTC: 54,84
Pernille Blume, Gladsaxe Svøm/NTC: 52,70
Et godkendt resultat til Danmark, som således allerede på førstedagen af VM 2017 har vist, at også de rød-hvide farver kan kæmpe med om topplaceringer blandt langt større svømmenationer.
Ingen kunne dog i denne finale nærme sig USA, som vinder guld i tiden 3.31,72.
Australien svømmer sig ind på en andenplads i tiden 3.32,01 mens Holland sikrer sig bronze i 3.32,64.
Med i aftenens finale var også Sverige som sluttede på en samlet femteplads. Værd at bemærke er her, at Sarah Sjøstrøm formår at sætte verdensrekord på førsteskiftet i tiden 51,71. Svenskeren sletter her Cate Campbells tidligere verdensrekord og forbedrer tiden med 35/100 sekunder.
Se alle resultater på: www.omegatiming.com
I morgen, mandag, kan vi glæde os til at følge Rikke Møller Pedersen i indledende 100 m brystsvømning og Anders Lie Nielsen i indledende 200 m fri svømning.
Indledende afsnit begynder klokken 09.30.
Se detaljeret VM-program, præsentation af de danske VM-svømmere, relevante links med mere i Dansk Svømmeunions VM Mediaguide.
VM-program med dansk deltagelse.
Officiel eventside: www.fina-budapest2017.com/en/sports/swimming
Dansk Svømmeunions nyhedssite (SvømmeSport): www.svoem.dk
Al pressekontakt til VM-svømmerne bedes gå via Dansk Svømmeunions sportschef, Lars Green Bach, som kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60.
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
www.svoem.org