0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Ny struktur for overdommeruddannelse i Dansk Svømmeunion

26-06-2017

Ny struktur er målrettet svømmeklubbernes behov for overdommere landet over.

Af: Anna Katrine Sand

En overdommer skal kunne lede og engagere officials, være dygtig til kommunikation og skabe et godt samarbejde mellem frivillige til svømmestævner. Disse kompetencer er i fokus i vores nye overdommerkursus, som nu kun varer 16 timer fordelt på to lørdage.

 

Konsulent i Dansk Svømmeunion Lene Madegaard fortæller om den nye struktur: ”Fordelen ved et kortere kursus, er at vi håber, at flere ønsker at gennemgå uddannelsen og at vi dermed får flere overdommere ude i landets svømmeklubber.”  

 

En nyuddannet overdommer får også de praktiske sider af afviklingen af et svømmestævne med sig fra kurset, så de er parate til at skabe gode oplevelser for svømmere, trænere, officials og frivillige jeres klub.

 

Som overdommer er det en kernesag at stævnet forløber korrekt, derfor har den paktiske en særlig vægt på kurset: ”Det er vigtigt, at have styr på de praktiske sider af et svømmestævne som overdommer for at sikre en retfærdig afvikling af stævnet for både svømmere og trænere. Og ikke mindst for at lære svømmere og forældre, hvad det vil sige at ’komme til stævne’” – udtaler konsulent Lene Madegaard.

 

Send klubbens potentielle overdommere afsted, så de kan skabe ny værdi for klubben og udvikle deres kompetencer.

 

Læs mere om vilkårene for at blive optaget på overdommeruddannelse og tilmeld klubbens officials her.


 






Cookieindstillinger