0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Alm. Brand Bank giver 200.000 kroner til danske svømmeklubber

22-02-2017

Til aktiviteter i Dansk Svømmeunion giver banken 40.000 kroner.

Af: Nora Thomsen

240.000 kroner. Så mange penge har bonusordningen mellem Alm. Brand Bank og Dansk Svømmeunion resulteret i alene i 2016, som primært klubberne nu får retur til udvikling af aktiviteter, investering af svømmegrej, træningslejre med mere.

Samarbejdet mellem Dansk Svømmeunion og Alm. Brand Bank tilfører, udover et fast årligt beløb til Dansk Svømmeunion, hvert år et variabelt beløb til både klubber og union udregnet på baggrund af antal nye private kunder i banken.

De svømmeklubber, som har benyttet sig af muligheden, og som via aktiviteter og forskellige former for informationskampagner, har fået medlemmer af klubben til at blive kunder i banken, får nu tak for indsatsen i form af cool cash.
Og det er ikke håndører vi taler om. Alene i løbet af 2016 har klubbernes aktiviteter resulteret i, at Alm. Brand Bank nu udbetaler i alt 240.000 kroner til dansk svømmesport.

Mens de 40.000 kroner tilfalder Dansk Svømmeunion, bliver de øvrige 200.000 kroner udbetalt til de klubber, som har tilført Alm. Brand Bank nye privatkunder.

Blandt de svømmeklubber, som er med helt i front, er særligt flere nordjyske klubber såsom Svømmeklubben 68 (Hjørring), Aalborg Svømmeklub, Svømmeklubben Nord, BSK08 (Brønderslev) og Svømmeklubben Pingvinen (Støvring). Men også klubber som Køge, Kolding og Roskilde Svømning får del i kagen i år.

I Aalborg Svømmeklub er Michael Porsmose sponsorkoordinator. Han fortæller om klubbens samarbejde med Alm. Brand Bank:

- Det er jo en fantastisk penge-gave vi modtager fra banken. Beløbet er så stort, at vi kan bruge det til noget konkret, som bliver vores medlemmer til rigtig god gavn og glæde. Vi har selvfølgelig også gjort en indsats på området særligt i efteråret, men det har ikke været noget, som har været opslidende og hårdt. Slet ikke. Vi har set det som en chance, som vi bare måtte gribe. Og så har vi gået all in på nogle projekter, hvor det er lykkedes os at få skabt god dialog mellem klubmedlemmer og den lokale filial her i Aalborg. Via bonusordningen er Alm. Brand Bank klart blandt vores store sponsorer i klubben, udtaler Michael Porsmose, sponsorkoordinator i Alm. Brand Bank.  

I Dansk Svømmeunion er der glæde over at se, at der går penge tilbage i klubkasserne for den indsats, der er gjort rundt omkring.

- Det glæder mig naturligvis at se, at der hvor klubberne har haft mulighed for at give den gas og sammen med den lokale filial har skabt nogle gode aktiviteter, de steder har det været muligt at tjene nogle rigtig gode penge på vores aftale. Jeg ser beløb helt op i størrelsesordenen 18.000 - 22.000 kroner de steder, hvor det er gået rigtig godt. Det er vi selvfølgelig glade for at kunne konstatere. De beløb, som udbetales hvert år er steget markant. Og det kan de også gøre i løbet af i år. Således er der ikke nogen øvre grænse for, hvor meget der kan tjenes. Så det er bare med at udnytte muligheden i klubberne, lyder det fra Pia Holmen, direktør i Dansk Svømmeunion.

Samarbejdet mellem Dansk Svømmeunion og Alm. Brand Bank har forløbet siden 2014. I den periode er det årlige beløb til udbetaling til svømmeklubberne vokset markant.
I 2014 lagde samarbejdet lidt forsigtigt ud med små 38.000 kroner til udbetaling, mens 2015 resulterede i 117.000 kroner til de klubber, som havde lykkedes med at få medlemmer til at blive kunder i banken. Og nu endelig i 2016, er beløbet vokset til fantastiske 240.000 kroner i alt til udbetaling.

Vil du vide mere om hvordan din klub kan benytte sig af muligheden for at tjene gode penge til klubkassen, henvises til Dansk Svømmeunions konsulenter. Kender du ikke allerede din klubkonsulent kan du ringe på telefon: 44 39 44 50 og blive stillet om til den konsulent, som varetager dit område i landet.
Du kan også selv finde konsulenten via linket her: http://www.svoem.org/Discipliner/Bredde/Breddesektionen/Udviklingskonsulenterne/