0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Nyt kursus fra vandpolosektionen

15-01-2017

Vandpolosektionen afholder kursus i skadesforebyggelse og genoptræning af skulderskader

Af: Katrine Cohen

Vandpolospillere får oftest skader i skulder eller i armen, da det er her overbelastningen typisk foregår. Mange, især unge spillere, er ikke klar over den belastning de udsætter deres krop for og kender ikke meget til øvelser, udstrækning og træning, der styrker skulderleddet. Når skaden så er sket, er det også svært at få den rette vejledning og sætte rigtigt ind, så spilleren hurtigt er tilbage i vandet igen. På dette kursus vil to fysioterapeuter og styrketrænere forklare anatomien og fysiologien, så kursusdeltagerne vil tage ny viden om vigtigheden af skadesforebyggelse med sig hjem og en masse øvelser fra styrketræningslokalet til brug i træningen derhjemme.

 

 

De to kursusholdere er Rose Bruun fra The Rehab i København og Bjørn Andersen, der har sin egen fysioterapeutklinik i Glostrup og som tidligere har været målmand på det danske seniorlandshold.

 

Emner vil bl.a. være:

 

Hvordan man skelner imellem en overload/overuse skade.

"Førstehjælp" til fibersprængninger/overbelastningsskader.

Virker udspænding? og på hvad? og hvornår?

Simpel anatomi/biomekanik omkring skulderleddet. (hvad kræver det for at have en stabil skulder?).

 

Kurset foregår enten februar d. 11. eller d. 12 februar fra kl. 10-14 alt efter tilmeldinger. Kurset vil finde sted i Slagelse på Antvorskovskolen eller i Antvorskovhallen.

 

Prisen er 400 kr. Prisen er inklusiv en sandwich til frokost. Der kan maks være 10 deltagere på kurset.

 

Tilmelding til Katrine.cohen@gmail.com senest d. 4/2.