0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Afstemningen om Årets Herresvømmer og Damesvømmer er nu åbnet

27-12-2016

Stem på din favorit, som har imponeret med sine præstationer gennem 2016 

Af: Anna Katrine Sand

Dansk Svømme Award 2017 skaber rammen for kåringen de svømmere, som har haft exceptionelle præstationer i løbet af 2016. Det har været et år der virkelig har budt på flere verdensklasse præstationer både blandt damerne og herrerne. Derfor er Dansk Svømmeunion og Dansk Svømmetræner Sammenslutning stolte af, at kunne præsenterer de nominerede i kategorierne her:

 

Nominerede Årets Damesvømmer 2017

 

Pernille Blume – Pernille Blume er nomineret for sin præstation ved de Olympiske Lege 2016 og ikke mindst sin Olympiske guldmedalje. Den første olympiske guldmedalje i 68 år og den første danske guldmedalje i 50 meter fri.

 

 

Den Olympiske 4 x 100 meter medley holdkap – Olympiske bronzevindere og den første olympiske medalje i holdkap og kun den anden internationale medalje i holdkap for Danmark nogensinde. Holdkappen bestod af Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen, Pernille Blume og Mie Ø. Nielsen, som er nomineret i fællesskab.

 

Jeanette Ottesen – Jeannette Ottesen opnåede i 2016 at vinde sin internationale medalje nr. 50 ved Verdensmesterskaberne i Kortbane i Canada 2016. Jeanette Ottesen formåede også at vinde medaljer  ved både De Olympiske Lege, Verdensmesterskaber og Europæiske mesterskaber i 2016.

 

Stem på Årets Damesvømmer via dette link: https://survey.enalyzer.com/?pid=p2ggd6d6

 

Nominerede til Årets Herresvømmer 2016

 

Viktor Bromer –  Viktor Bromer er nomineret for det bedste mandlige resultater ved de Olympiske Lege i Rio 2016. Han opnåede en 6. plads i 200 meter butterfly. Viktor har også fortjent sin nominering efter en flot præstation til VM i kortbane i Canada, hvor han også opnåede en 6. plads.

 

Anton Ørskov Ipsen – Anton Ørskov Ipsen er nomineret, da 2016 bød på et internationale gennembrud for Anton. Han opnåede at en 18. plads i 1500 fri ved de Olympiske Lege og nr. 4 ved Verdensmesterskabet i kortbane i Canada december 2016.

 

Anders Lie Nielsen – Anders Lie Nielsen havde en stærk performance ved 4x200 fri holdkap ved de Olympiske Lege, hvor holdet blev nr. 12 samt ved Verdensmesterskabet i kortbane i Canada december 2016, hvor holdet blev nr. 5. Andrers Lie Nielsen opnåede også en finaleplads i 200 meter fri ved Verdensmesterskabet i kortbane i Canada december 2016, hvor han opnåede en 8. plads. Året har også budt på dansk og nordisk rekord for Anders.

 

Stem på Årets Herresvømmer via dette link: https://survey.enalyzer.com/?pid=huhegpa3

 

Billetter til Dansk Svømme Award 2017

Dansk Svømme Award er Danmarks største svømmefest, hvor vi i fællesskab skal fejre det fantastiske svømmeår 2016. Aftenen bliver fyldt med gensyn på de gyldne øjeblikke, hyldest til de dygtige svømmere, trænere, klubber og ildsjæle. Du kan købe billetter til den festlige aften på Ticketmaster.dk.

Dansk Svømme Award 2017 finder sted i Cirkusbygningen i København den 1. februar 2017.