0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Stærk administrativ profil til Dansk Svømmeunion

22-09-2016

Stillingen som administrativ medarbejder er fuldtids og har tiltrædelse 1. december.

Af: Nora Thomsen

Dansk Svømmeunion søger en ny kollega til vores interne stabsfunktion. Du vil blive tilknyttet et ambitiøst team på syv personer, der stræber efter at udvikle de mest optimale processer og effektive løsninger – og hvor vi samtidig prøver at gøre hverdagen lidt lettere for de øvrige medarbejdere i Dansk Svømmeunion.


Stillingen som administrativ medarbejder er en fuldtidsstilling og har tiltrædelse 1. december 2016. Dansk Svømmeunion har til huse i nyindrettede lokaler i Idrættens Hus i Brøndby.


Dine væsentligste opgaver vil være:


- Telefonomstilling, dagligt fra kokken 10.00 - 14.00
- Administration af Dansk Svømmeunions hovedmail
- Sekretærrelaterede opgaver for direktøren og bestyrelsen
- Bestilling af rejser, visum og tilsvarende opgaver for hele organisationen
- Administration af fastnet og mobiltelefoner
- Bestilling af kontorartikler, forbrugsstoffer og andre salgsvarer
- Mødereferater og ansøgninger om midler
- Rette an til større møder initieret af direktøren og administrationschefen
- Administrative opgaver tilknyttet den årlige generalforsamling
- Øvrige stabsrelaterede administrative opgaver


Da arbejdsopgaverne er af meget forskelligartet karakter, og fordi du vil være i daglig kontakt med alle husets medarbejdere, er det vigtigt, at du er fleksibel, imødekommende og en stærk teamplayer. Du hjælper til, hvor der er behov for det, og er ikke bange for at tage fat.


Herudover skal vores nye medarbejder matche følgende beskrivelse:

- Du skal kunne flydende dansk i skrift og tale
- Du er kommunikativt stærk i skrift og tale
- Du er vant til at skrive mødereferater
- Du er proaktiv og selvkørende
- Du er hjælpsom og serviceminded
- Du er positiv, omhyggelig og flittig
- Du har erfaring med Office-pakken, herunder Outlook og Excel
- Du er ikke-ryger


Løn ifølge aftale inklusive pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning.

 

Ansøgning:
 

Ansøgning vedlagt CV til administrationschef Lene Krüger Villumsen på lkv@svoem.dk eller til Dansk Svømmeunion, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, att.: Lene Krüger Villumsen, skal være fremme senest tirsdag den 4. oktober. 2016.


Ansættelsessamtaler forventes af finde sted den 12. og 14. oktober 2016 hos Dansk Svømmeunion i Brøndby.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte administrationschef Lene Krüger Villumsen på telefon 44 39 44 84 / 61 14 60 42.
 

Dansk Svømmeunion er det næststørste specialforbund under Danmarks Idrætsforbund med cirka 290 medlemsklubber og 187.000 medlemmer. Unionen arbejder udover svømning også indenfor disciplinerne vandpolo, synkro, udspring og livredning – herunder også konkurrencelivredning og kystlivredning. I de senere år er også disciplinen åbent vand-svømning vokset markant i regi af Dansk Svømmeunion – med Christiansborg Rundt som det store flagskib.

For mere information se www.svoem.org