0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Ny dansk rekord til Jonas Larsen

15-09-2016

Endnu en dansk rekord ved de Paralympiske Lege i Rio.

Af: Christian Bundgaard

Eneste danske svømmer i det paralympiske bassin onsdag var Jonas Larsen, GTI. I det indledende heat i 50 meter bryst (klasse SB3) svømmede han 0.54.77, og forbedrede dermed sin egen danske rekord med 0.40 sekunder. Det rakte dog kun til en samlet tiendeplads, og Jonas gik ikke videre til finalen. Den nye danske rekord er dog endnu en understregning af, at Jonas virkeligt har fået tingene til at spille også under dette mesterskab. To danske rekorder og ikke mindst en bronzemedalje i 150 meter medley er det foreløbige resultat, og hvem ved, hvad de sidste dages konkurrencer vil bringe.

 

Torsdag er hviledag for de danske svømmere, men fredag kan du igen glæde dig til at opleve danskere i aktion i det paralympiske bassin.

 

Du kan tjekke programmet for PL-konkurrencerne med dansk deltagelse på:

http://2016.paralympic.dk/program

 

Jonas Larsen ses her ved de østdanske mesterskaber i Ballerup.

Foto: Jesper Nielsen.


 






Cookieindstillinger